Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg vil alligevel ikke give tilladelse til, at omdanne 6.000 kvm kontorejendom til hotel mellem udstillingscentret Forum og Søerne.
Det var foreningen Green Powers plan at omdanne deres 6.000 kvm kontor på hjørnet af Vodroffsvej og Rosenørns Allé til hotel.
Det vil kunne rumme 300 hotelværelser eller 100 hotellejligheder til AirbnB.
Da området er udlagt til boliger og kontorer, skulle kommunen lave et tillæg til den nye Kommuneplan, som gjorde hotel i den 7 etagers bygning muligt. Naboen er et Cabinn-hotel.
Kommunalbestyrelsen gav accept på forandringen i september og tillægget har været i høring frem til slut oktober 2025.
Men på kommunalbestyrelsens møde i marts blev det underkendt. Begrundelsen var:
* At hotelgæsterne ville bo på hotellet, men lægge pengene i København.
* At det ville give øget trafik.
* At der var mere brug for boliger.
Green Power og forvaltningen skal nu drøfte en ny plan.
Når godkendelsen var på plads ville Green Power sælge ejendommen, da det er en energiorganisation og ikke en hotel-driver. Ved siden af ejendommen ligger billighotellet Cab Inn.
Hvem er Green Power
Green Power Denmark er erhvervsorganisation for den danske energisektor med 1.300 medlemmer.
Green Power Denmark blev grundlagt i 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
