- Frederiksberg Kommune har tidligere varslet LifeX om, at vi vil politianmelde virksomheden, hvis de ikke søger om godkendelse til at udleje værelser i de lejligheder, de ejer på Frederiksberg, siger Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt til magasinet Vi Lejere.
Ifølge Frederiksberg Kommune er det ulovlig udlejning af værelser, da LifeX finder lejere, opkræver husleje og står for rengøring og drift.
MEN.
Kommunens Teknik- og Miljøforvaltning skriver:
''Dette forretningskoncept synes at befinde sig i en gråzone, og bevisbyrden for lovbrud er efter forvaltningens vurdering svær at løfte, når der kun er én samlet lejekontrakt på boligen. Derudover indtager konceptet også en lovgivningsmæssig relativt udefineret position som mellemled mellem ejer og bruger, der gør det uklart, hvilke handlemuligheder, forvaltningen har til rådighed overfor et sådant forretningskoncept.''
Hvem er LifeX
Danske LifeX blev grundlagt i 2017 af Sune Theodorsen og Ritu Jain ud fra et behov for at løse deres eget boligproblem ved at leje store lejligheder og lave bofællesskaber. I dag har selskabet 1.000 værelser i 7 byer i Europa, heraf 400 i København.
De professionelle bor i gennemsnit 10 måneder i et LifeX-bofællesskab.
Selskabet har fået 150 millioner i investeringskapital fra Cherry Ventures, Founders, TriplePoint Capital og private investorer.
Københavnske Founders og Ritu Jain er i dag de største ejere i selskabet.
Starten
- Da vi flyttede tilbage til København efter at have boet i San Francisco i flere år, kæmpede vi med at finde et dejligt sted at kalde hjem. Til sidst besluttede vi at leje en stor lejlighed i bymidten, lave den om til et smukt hjem i nordisk stil og se, om nogen var interesserede i at dele den, siger grundlæggerne Sune Theodorsen og Ritu JainRitu Jain.
- Når du kommer til et nyt land, har du brug for mere end bare et tag over hovedet. Du skal have en adresse, kunne registrere CPR-nummer, oprette bankkonto - og samtidig finde dig til rette i en helt ny kultur. Det er alt sammen svært at klare, mens man starter i et krævende job, siger Ritu Jain.
Se mere HER.
