Regeringen har i februar 2026 foreslået en national plan, der afsætter 14,9 milliarder kr. til stormflodssikring og kystbeskyttelse fra 2029-2040. I den forbindelse er der blevet nedsat en ekspertgruppe som kommer med deres anbefalinger inden sommerferien 2026, hvorefter Folketinget fastlægger fremdriften og pengene til fordeling rundt om i landet. Hvor og hvordan forventes pengene brugt? Hvilke muligheder er der for støtte til stormflodssikring og kystbeskyttelse for perioden fra 2026 til 2028?
Anlæg af kystbeskyttelse langs de danske kyster er som regel behæftet med problemer, der medfører at projekterne trækker i langdrag eller helt må opgives. Blandt de største benspænd er tunge administrative processer og juridiske rammer omkring bl.a. ansvarsfordeling, der gør det svært for involverede aktører - især lodsejere og kommuner - at enes om projektet, skaffe finansiering og give det den fornødne fremdrift. Nye regler, der snart kommer under udarbejdelse og forventes udrullet i de kommende år, har til formål at forenkle processe. På hvilken måde?

Hvilke erfaringer har man høstet fra stormflodssikringsprojekter i - og udenfor byerne? Hvilke løsninger råder man over? Deres fordele, ulemper og priser. Hvad virker bedst og hvad medfører den mindste visuelle belastning for omgivelserne (læs: spolerer udsigten)? Er det muligt at kystsikre uden at spolere udsigten?
Konkrete eksempler fra Danmark og udlandet. Hvad har de banebrydende projekter i udlandet at byde på: Hamborgmodellen og erfaringer fra de hollandske byer. Er flere diger løsningen, når det drejer sig om sikring af byer mod storfloder? Hvilke andre forholdsregler kan anvendes?

Sanne Lovén Damgaard , Design Director, Arkitema

En af de største udfordinger ved stormflods- og kystsikringsprojekter er klager og protester fra lodsejere og husejere, der får ødelagt deres havudsigt. Lodsejere kan anke alle tilladelser i årevis og dermed spænde ben for den nødvendige kystsikring. Men også manglende kystsikring kan føre til lokale protester, der det ikke er realistisk at sikre alle områder. Derfor vil kommuner på et tidspunkt blive nødt til at meddele at nogle områder ikke kan beskyttes. Hvilke regler gælder på området og hvordan går man frem hvis man vil forebygge, minimere klager og protester? Er det overhovedet muligt? Vil de nye love, vi venter på, hjælpe til at løse problemet? Praktiske eksempler.

Stormflodssikringsprojekter involverer som regel flere aktører, primært kommuner, andre offentlige institutioner og private lodsejere. Typisk vil det være kommuner, der sætter et stormflodssikringsprojekt i gang. I visse tilfælde kan klimatilpasningsprojektet være igangsat af private organisationer som f.eks. kystsikringslag.
Finansiering af de (som regel) dyre kystsikringsprojekter løses typisk gennem en kombination af private bidrag fra grundejere, kommunal medfinansiering og statslige tilskudspuljer. Størrelsen og fordelingen af de private bidrag udgør ofte, ved siden af klager over udsigten, en anden stor kilde til konflikter og kan spænde ben for et projekt.
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til en model for fordeling af et muligt finansieringsbidrag til anlæg af kystbeskyttelse mellem lodsejere.
Hvilke kystsikringsmodeller virker bedst både organisatorisk og finansieringsmæssigt? Hvilke løsninger vil de nye love byde på?

På baggrund af en handleplan udarbejdet af Rambøll og Arkland har Svendborg Kommune for nylig revideret sin strategi for stormflodsbeskyttelse af Svendborg by og havn. Fremover vil stormflodsbeskyttelsen løbende blive integreret i byudviklingen på havnefronten, både i opførelsen af kommende byggerier og i fremtidige anlægsprojekter. Tanken bag projektet er, at den visuelle kontakt til vandet bevares ved at trække sikringen bestående af højvandsmure længere ind på land. Siden 2014 har Svendborg Kommune arbejdet med klimatilpasningsplanen ”Den Blå Kant”, og kommunen har siden 2021 været pilotkommune i Miljøministeriet og Realdanias kampagne ’Byerne og det stigende havvand’. Hvilke erfaringer har man høstet? Hvorfor har det været nødvendigt at revidere strategien? 

Anna Als Nielsen , Projektleder, Svendborg Kommune

Det store dige rundt om København kommer ikke til at omfatte Dragør, men vil gå hen over Amager syd for lufthavnen. Dragør, hvor 43 procent af husene risikerer oversvømmelse, hvis der kommer stormflod, er i gang med at planlægge sin egen, noget mindre, kystbeskyttelse til mellem 600 millioner og 1,7 mia. kr. Dragørs kystbeskyttelse koordineres tæt med diget rundt om København. Tanken er at lave forskellige typer af kystbeskyttelse, herunder forlandsløsninger udfor de 13 km rundt om kysten i op til 3,5 m højde, der bl.a. skal anlægges som natur. Den 1. etape starter i 2028 og 2. etape i 2030. Hvordan udruller man projektet? Udformning, finansiering, dialog med myndigheder og lokale aktører.

Kenneth Gøtterup , Borgmester, Dragør Kommune

I oktober 2025 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en Accelerationspakke for kystbeskyttelse. Med aftalen blev det blandt andet besluttet, at Sund & Bælt skal gennemføre en miljøkonsekvensvurdering af et dige på det sydlige Amager for at stormflodssikre hovedstadens kritiske infrastruktur som Københavns Lufthavn, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen. Sund & Bælt har sammen med Transportministeriet og i samarbejde med Københavns, Hvidovre, Tårnby og Dragør kommuner samt Københavns Lufthavne, Metroselskabet, DSB, Banedanmark gennemført i perioden 2022-2025 en forundersøgelse af en samlet stormflodssikring af den centrale del af hovedstaden. Sikringen forventes at bestå af en kombination af kystdiger, stormflodsporte og faste betonkonstruktioner herunder bl.a. en dige tværs gennem Amager på sydsiden af byen.

Per Andreasen , Københavns Kommune