Sag om nedrivning af bevaringsværdig skorsten i København har været en tur forbi Planklagenævnet, som ikke gav kommunen medhold. Politikerne overvejer derfor at anlægge retssag mod nævnet.
Erhvervsmanden Jesper Reinhardt fik i slutningen af 2017 godkendt lokalplanen for et projekt med med 83 boliger fordelt på 10.600 kvm på Enghavevej samt 8 boliger og 2 butikslokaler fordelt på 1.130 kvm på Vesterbrogade 107C. Projektet har krævet nedrivning af gamle slagtergårde fra 1800-tallet, men blandt andet en bevaringsværdig skorsten måtte ikke rives ned.
I december 2018 påbød forvaltningen dog, at reducere skorstenen med 11 meter, fordi der var fare for nedstyrtning. Påbuddet blev givet efter, at bygherre havde påbegyndt nedrivningen.
Det var forvaltningens opfattelse, at det krævede dispensation fra lokalplanens bevaringsbestemmelse at opretholde skorstenen i en kortere form. Borgerrepræsentationen vedtog, at der ikke skulle gives en sådan dispensation, og forvaltningen gav et afslag på dispensation og påbød, at skorstenen skulle genopføres i fuld højde.
Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 4. november 2021.
Den afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet, og nævnet underkendte afgørelsen den 2. december 2020. Det fik politikere fra Enhedslisten og Socialdemokratiet til at foreslå, at Københavns Kommune skulle lægge sag an mod Planklagenævnet. Det Radikale Venstre fik dog ændret forslaget således, at Teknik- og Miljøforfaltningen blev pålægge at udarbejde en vurdering af kommunens muligheder for at vinde et sagsanlæg. På den baggrund fraråder forvaltningen nu, at kommunen lægger sag an mod Planklagenævnet.
"Adgangen til at få en domstolsprøvelse af afgørelsen er betinget af, at kommunen har en retlig interesse i sagen. Det kaldes søgsmålskompetence. Der er ikke en lovbestemmelse, der nærmere definerer, hvad den retlige interesse kan være, men myndigheders søgsmålskompetence skal også være begrundet i en retlig interesse. Det har på forskellig vis været behandlet i teori og praksis, om en myndighed har en retlig interesse i at indbringe en klageinstansafgørelse med henblik på at fastholde sin egen underkendte afgørelse.
Domstolsafgørelser viser, at det normalt kræver en særlig konkret – herunder økonomisk – interesse i søgsmålet. Det er dog ikke en klar afgrænsning af, hvornår der foreligger en sådan særlig konkret interesse og retspraksis er ikke helt entydig.
Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferensen afholdes den 3. november 2021.
Forvaltningen vurderer at der er risiko for, at sagen vil blive afvist af domstolene på grund af manglende søgsmålskompetence", skriver forvaltningen.
Forvaltningen påpeger samtidig, at der i en retssag vil skulle nedlægges påstand om, at skorstenen ikke er gået hændeligt til grunde. Det vil ifølge forvaltningen være vanskeligt, idet forvaltningen selv påbøs skorstenen nedrevet efter bygningsreglementet, fordi der var fare for, at den ellers ville styrte ned og være til fare for omgivelserne.
"Dette understøtter nævnets betragtning om, at skorstenen er gået hændeligt til grunde", skriver forvaltningen, som derfor vurderer, at det ikke er sandsynligt, at kommunen vil vinde en retssag.
