Antallet af tvangsauktioner faldt i januar 2023 med 11 procent sammenlignet med måneden før.

Med 109 tvangsauktioner i januar begyndte 2023 med et fald på 11 procent sammenlignet med december 2022, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det skriver Danmarks Statistik.

Jylland: Nyeste regler for generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 25. maj 2023.

Dermed fortsætter det lave niveau, som man så i de sidste måneder af 2022, ind i 2023. Ser man på de 2 seneste 3-månedersperioder, lå det samlede antal tvangsauktioner i november 2022 - januar 2023 på 349 mod 343 tvangsauktioner i perioden august-oktober 2022.

I januar 2023 blev der bekendtgjort 77 tvangsauktioner på 1-familiehuse, 8 på ejerlejligheder, 5 på ejendomme med 2 eller flere lejligheder, 4 på sommerhuse, 4 på landbrugsejendomme, 2 på ubebyggede grunde og 1 blandet beboelses- og forretningsejendom. Dertil kom 5 bekendtgørelser på "Andet bebygget".


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS