900.000 kvm af forsvarets bygninger er i så ringe stand, at de skal renoveres eller nedrives og nybygges. Hvis de skal op på et nutidigt niveau skal der bruges 27 milliarder, svarende til 30.000 kr per kvm.
Et nærmere analysearbejde, viser at 1/3 af Forsvarets 2,6 millioner kvm bygninger og anlæg er i under middel eller dårlig stand.
Analysen af ejendomsområdet omfatter alle bygninger og faciliteter: Indkvarteringsfaciliteter, administrationsbygninger, kajanlæg og landingsbaner mv.
Investeringsmodellen vil i 1. omgang frem til 2033 være, at investere 6,6-13,5 milliarder kr.
Overblik
Forsvaret har 320 millioner kvm samlet areal, hvoraf 2,6 millioner kvm er bebygget.
Det består af 6.000 små og store bygninger - 40 % af bygningerne er en del af større matrikler, fx kaserner.
80 % af bygninger er opført i 1950-60’erne.
Planen er:
* Renoveringen af de bygninger og belægninger, der har den største operative betydning prioriteres højest.
* Mindre kritiske bygninger skal ikke nødvendigvis genoprettes til en stand over middel.
* Der skal afsættes flere penge til løbende vedligehold og drift, hvis bygningernes tilstand ikke skal forringes.
I Forsvarsforlig 2024-2033 blev der afsat 2 milliarder kr til genopretning af ejendomsområdet, men analysen viser, at dette er alt for lidt.
- Derfor skal indsatsen op i et endnu højere gear. Det skal vi drøfte politisk som led i forhandlinger om en kommende delaftale, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Se mere HER.