En ny undersøgelse viser, at forbrugerne gerne vil købe mere miljøvenlige byggevarer, men de oplever, at det svært at finde dem. Samtidig tror en stor del af forbrugerne, at producenterne overdriver deres produkters miljøvenlighed.
- Det er tydeligt, at de danske og nordiske forbrugere rigtig gerne vil vælge de mere miljøvenlige byggeprodukter, men også at de har brug for en hjælpende hånd til at finde ud af, hvad der faktisk er et godt valg i den sammenhæng. Her er Svanemærket et effektivt redskab, som forbrugerne kender, har tillid til og efterspørger, udtaler Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark.
Det underbygges i undersøgelsen, hvor 2 ud af 3 svarer, at Svanemærket gør det nemmere at vælge mere miljøvenlige byggevarer.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.
- Vi ser, at forbrugerne lægger stor vægt på produkternes kvalitet, levetid og påvirkning af både miljø og sundhed. Det er jo en virkelig positiv udvikling, som vi gerne vil understøtte ved at udbrede miljømærkede byggevarer endnu mere, fortæller Martin Fabiansen.
Der er dog grund til bekymring over, at EU-Kommissionen i deres forslag til ny byggevareforordning har foreslået at forbyde alle former for miljømærkning af byggevarer – herunder mærker som Svanemærket og EU-Blomsten. Forslaget er netop nu ved at blive behandlet i både Ministerrådet og EU-Parlamentet, hvor de folkevalgte har mulighed for at ændre udkastet, så miljømærkerne kan fortsætte med at hjælpe forbrugerne på vej.
- Heldigvis er der rigtig mange mennesker, der gerne vil sikre miljømærkernes fremtid også på byggevarer, derfor er vi også optimistiske i forhold til at få ændret forslaget. Men det er vigtigt for os at understrege, at det er en alvorlig sag, og vi følger naturligvis arbejdet meget tæt, siger Martin Fabiansen.