Folketinget: Nye bolig-områder skal kunne få strøm

Folketingets nye akutplan betyder, at det er det statslige Energinet, som fremover vil bestemme hvilke virksomheder og byudviklingplaner der skal komme forrest i køen. De udvælges ud fra 4 kategorier, hvor nye bydele er i den gode Kategori 1.

Grundlæggende set er det datacentrene, der, selvom de er nødvendige i den teknologiske udvikling, skal bagerst i køen, såfremt de ikke selv skaffer sig sin energi i form af solparker og vindmøller på sit eget areal.

Lovforslaget fremlægges i Folketinget til august. Planen er, at Energinet og de lokale netvirksomheder kan administrere efter de nye regler fra oktober.

Efter sommerferien fortsætter drøftelserne om hurtigere udbygning af elnettet og en samlet energi-infrastrukturplan for 2035.

De udvalgte

Fremover bliver ansøgninger delt op i 4 grupper, som står efter hinanden i køen:

Kategori 1:

* Almindelig forbrugsudvikling hos eksisterende erhverv og boliger,

* Nye husholdninger (Læs: Nye bydele),

* Mindre transportvirkomheder (omlægning til el-lastbiler)

* F,orsvar,

* Hospitaler og sundhed

* Brand og beredskab.

* Datacentre knyttet til samfundskritiske funktioner.

Energinet og netvirksomhederne reserverer løbende kapacitet til denne kategori, og små kunder behandles løbende.

Kategori 2:

Projekter der bidrager til den grønne omstilling og samfundets elektrificering:

* Større tilslutninger til elektrificering af transport,

* Fjernvarme

* Industri,

* Vedvarende Energi-produktion,

* Lagring af CO₂ ,Carbon Capture and Storage, CCS,

* Biogas

* Brint,

* Power-to-X-projekter (energi-omformning).

Kategori 3:

* Energilager,

* Batterier.

Kan dog rykke højere op hvis de bidrager til bedre udnyttelse af el-nettet.

Kategori 4:
Datacentre, der ikke er geografisk bundne (Læs: Ved storbyer der bruger datakapaciteten).

Dispensationer

Projekter i kategori 2-4 vurderes efter netvenlighed. Projekter, der belaster nettet mindre, kan få en bedre placering i køen.

Afvisning

Fremover kan Energinet afvise kategori 3 og 4-ansøgninger, hvor der ikke vil være tilstrækkelig kapacitet i elnettet over en overskuelig fremtid.

Godt sted

Netvenlighed er et projekt, der belaster elnettet mindst muligt. Et eksempel kan være et datacenter eller et batteri, der placerer sig geografisk et sted, hvor der er plads i nettet. Og kan så rykke frem i køen.

Afbrudt

Det bliver også muligt at rykke frem i køen, hvis man accepterer at strømmen kan blive afbrudt delvist, så kapaciteten udnyttes bedre - lige nu skal der altid være plads til samlet max-forbrug.

Se mere HER.

29. juni 2026

Send artiklen til en ven

forside

0-energibygninger: Konkrete løsninger

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvilke problemer er der? Byggeri af 0-energibygninger er i det store og hele fortsat i et forsøgsfase. Mangel på efterprøvede løsninger gør projekteringsvasen besværlig og hele projektet omkostnigsfuld. De største problemer ved 0-energibyggeri i dag, hvad teknologi og projektering angår Løsninger - den kommende udvikling. Hvad skal man vide som henholdsvis investor, udvikler, rådgiver om 0-energibygninger?
10.00	Indeklima - et (overset) kæmpeproblem For at kunne opnå status som lavenergibyggeri skal boliger, kontorer og andre rum i den type byggeri være tætte. Men den høje tæthed kan give mangel på frisk luft, fordi luften fornyes ikke ved at trække ind gennem revner og sprækker i bygningskonstruktionen eller gennem vinduer. I stedet for er 0-energibygninger typisk forsynet med et mekanisk ventilationsanlæg, hvad der kan føre til en forringet luftkvalitet og høje indendørstemperaturer om sommeren med utilfredse brugere, øget behov for mekanisk køling og værditab for ejendommen. Hvordan forebygger man dårligt indeklima bedst?
10.25	Spare eller producere energi? Spare eller producere energi er et klassisk dilemma, som der endnu ikke er fundet noget almengyldigt svar på. Etablering af energiproduktion kan være ganske bekostelig og det er ofte billigere at spare 1 kWh end at producere 1 kWh. Derfor er det vigtigt at undersøge bygningens energibehov og varmeeffektivitet før man tager beslutning om evt. installering af solcellepaneler mm. De mest rentable strategier. Hvornår er henholdsvis energibesparelser eller produktion den bedste løsning? Og hvad med centralvarme - er den en overset joker i energispillet?
10.50	Arkitekturens betydning Arkitekturens betydning for bygningernes høje energiperformance. Arkitekturen er en af de afgørende forudsætninger at et 0-energibygning lykkes, og det er her at en af de største økonomiske risici for projektet ligger. Problemer kan ligge i både materialevalg, for store glasarealer, dårlig solafskærmning, kuldebroer og forkert placering af bygningen i forhpld til sol, vind og skygge. Konkrete eksempler på de gode og dårlige arkitektløsninger.
11.15	Kaffepause
11.45	Teknik: Best practice og kommende udvikling Et 0-energibygning kan være, og ofte er, spækket med tekniske installationer, såsom solceller, batterier, varmepumper, udluftning og klimaanlæg, centralvarme mm. Det er ikke altid en nem opgave at få instillationerne til at arbejde sammen. Hvordan sikrer man det optimalt? Hvornår skal de bruges, og hvornår skal de ikke bruges? Hvad sker der på teknik- og installationsmarkedet og hvad vej går udviklingen?
12.10	Materialernes CO₂-aftryk bliver vigtigt Markedet bevæger sig fra fokus på energiforbrug til fokus på hele bygningens livscyklus, fordi en bygning kan være energineutral i drift, men stadig have et højt klimaaftryk fra materialerne. Derfor den øgede fokus på de energirigtige byggematerialer, der også kommer til at afspejle sig i lovgivningen omkring byggeriet. Fordele og ulemper ved brugen af bl.a.: Lavemissionsbeton. Træbaserede konstruktioner. Genbrugsmaterialer. Livscyklusanalyser, LCA
12.35	Den optimale drift og intelligente kontrolsystemer Betydningen af driftsfasen i 0-energibyggerier kan være noget overset, men i virkeligheden er driften lige så vigtig eller endda vigtigere end projekteret energiforbrug og ofte en forudsætning for, at de planlagte energirammer overholdes. Mange bygninger lever ikke op til deres beregnede energiforbrug på grund af forkert opsætning eller mangelfuld / manglende vedligeholdelse af de ofte komplekse varme-, køling-, styrings- og overvågningssystemer. Også brugeradfærden kan være årsag til at bygningen "underperformer" energimæssigt. Hvordan sikrer man den optimale drift? Er intelligente kontrolsystemer løsningen?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 16. september 2027

Klokken 09.00 - 13.05

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Byggeri af 0-energibygninger er i det store og hele fortsat i en eksperimentfase. Der mangler godkendte, efterprøvede løsninger for bl.a. byggematerialer, installationer og deres anvendelse, evt. energiproduktion samt de mere generelle rammer og fremgangsmåder for at få det hele til at arbejde sammen optimalt.

Det gør projektering af 0-energibygniger ekstra lang og hele projektet mere bekosteligt.

Baggrund

Snart skal alle nye bygninger i Danmark være 0-energibygninger.

Dette betyder, at nybyggeriet skal bevæge sig fra de lavenergibygninger, vi allerede bygger i dag til bygninger, der i praksis skal være næsten klimaneutrale i driften.

For de offentlige bygninger er skæringsdatoen 1. januar 2028, mens alle andre typer nye bygninger skal være 0-energibygninger fra 1. januar 2030.

Kravet er formuleret i EUs bygningsdirektiv og en del af Danmarks Nationale Bygningsrenoveringsplan. Det bliver også indarbejdet i det nye bygningsreglement BR27 og efterfølgende opdateringer frem mod 2030.

0-energikravet begrænser sig ikke til nybyggeriet, men gælder også de eksisterende bygninger, dog med en længere tidshorisont.

Således skal alle bygninger i Danmark og de andre EU-lande, både de nye og de eksisterende, være 0-emissionsbygninger senest i 2050.

Det 25 års perspektiv fra i dag til 2050 kan forekomme langt, i virkeligheden er tiden dog knap, hvis man tænker på omfanget af det forestående arbejde. Energirenoveringsefterslæbet på den eksisterende i alt 525 millioner kvm store bygningsmasse er ednormt. For at nå målet om en 0-emissionsbygningsmasse i 2050, skal op til 85 procent af den eksisterende bygningsmasse energirenoveres.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Lokalplaner og Planlov - ændringer 2027 KURSUS

Relaterede konferencer

0-energibygninger: Konkrete løsninger

Afholdes 16. september 2027

Klokken 09.00 - 13.05

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvilke problemer er der? Byggeri af 0-energibygninger er i det store og hele fortsat i et forsøgsfase. Mangel på efterprøvede løsninger gør projekteringsvasen besværlig og hele projektet omkostnigsfuld. De største problemer ved 0-energibyggeri i dag, hvad teknologi og projektering angår Løsninger - den kommende udvikling. Hvad skal man vide som henholdsvis investor, udvikler, rådgiver om 0-energibygninger?
10.00	Indeklima - et (overset) kæmpeproblem For at kunne opnå status som lavenergibyggeri skal boliger, kontorer og andre rum i den type byggeri være tætte. Men den høje tæthed kan give mangel på frisk luft, fordi luften fornyes ikke ved at trække ind gennem revner og sprækker i bygningskonstruktionen eller gennem vinduer. I stedet for er 0-energibygninger typisk forsynet med et mekanisk ventilationsanlæg, hvad der kan føre til en forringet luftkvalitet og høje indendørstemperaturer om sommeren med utilfredse brugere, øget behov for mekanisk køling og værditab for ejendommen. Hvordan forebygger man dårligt indeklima bedst?
10.25	Spare eller producere energi? Spare eller producere energi er et klassisk dilemma, som der endnu ikke er fundet noget almengyldigt svar på. Etablering af energiproduktion kan være ganske bekostelig og det er ofte billigere at spare 1 kWh end at producere 1 kWh. Derfor er det vigtigt at undersøge bygningens energibehov og varmeeffektivitet før man tager beslutning om evt. installering af solcellepaneler mm. De mest rentable strategier. Hvornår er henholdsvis energibesparelser eller produktion den bedste løsning? Og hvad med centralvarme - er den en overset joker i energispillet?
10.50	Arkitekturens betydning Arkitekturens betydning for bygningernes høje energiperformance. Arkitekturen er en af de afgørende forudsætninger at et 0-energibygning lykkes, og det er her at en af de største økonomiske risici for projektet ligger. Problemer kan ligge i både materialevalg, for store glasarealer, dårlig solafskærmning, kuldebroer og forkert placering af bygningen i forhpld til sol, vind og skygge. Konkrete eksempler på de gode og dårlige arkitektløsninger.
11.15	Kaffepause
11.45	Teknik: Best practice og kommende udvikling Et 0-energibygning kan være, og ofte er, spækket med tekniske installationer, såsom solceller, batterier, varmepumper, udluftning og klimaanlæg, centralvarme mm. Det er ikke altid en nem opgave at få instillationerne til at arbejde sammen. Hvordan sikrer man det optimalt? Hvornår skal de bruges, og hvornår skal de ikke bruges? Hvad sker der på teknik- og installationsmarkedet og hvad vej går udviklingen?
12.10	Materialernes CO₂-aftryk bliver vigtigt Markedet bevæger sig fra fokus på energiforbrug til fokus på hele bygningens livscyklus, fordi en bygning kan være energineutral i drift, men stadig have et højt klimaaftryk fra materialerne. Derfor den øgede fokus på de energirigtige byggematerialer, der også kommer til at afspejle sig i lovgivningen omkring byggeriet. Fordele og ulemper ved brugen af bl.a.: Lavemissionsbeton. Træbaserede konstruktioner. Genbrugsmaterialer. Livscyklusanalyser, LCA
12.35	Den optimale drift og intelligente kontrolsystemer Betydningen af driftsfasen i 0-energibyggerier kan være noget overset, men i virkeligheden er driften lige så vigtig eller endda vigtigere end projekteret energiforbrug og ofte en forudsætning for, at de planlagte energirammer overholdes. Mange bygninger lever ikke op til deres beregnede energiforbrug på grund af forkert opsætning eller mangelfuld / manglende vedligeholdelse af de ofte komplekse varme-, køling-, styrings- og overvågningssystemer. Også brugeradfærden kan være årsag til at bygningen "underperformer" energimæssigt. Hvordan sikrer man den optimale drift? Er intelligente kontrolsystemer løsningen?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost