Næstveds havn skal flyttes ud til havet, i stedet for at ligge midt i byen. Byrådet har nu valgt Ydernæs som lokation. Næstved Havn ejer grundarealer for 900 millioner, hvoraf halvdelen kan sælges nu for 500 millioner.
Kontakt
Næstved Havn
Havnedirektør Jesper Boesen
jb@naestvedhavn.dk
og
Sweco
Jesper Schrøder
info@sweco.dk
Det vil koste 360 millioner at bygge det nye kaj-område på 75.000 kvm for enden af den 4 km lange kanal ind til Næstved.
Næstved Havn har i dag 75.000 kvm direkte på havnen i det centrale Næstved, men ejer også 75.000 kvm bag havnen som ikke har havnebetydning. Den nordligste del af havnen ligger 150 m fra Næstved Bymidte, mens den sydligste del 1,1 km væk fra bymidten.
Desuden ejer Næstved Havn, der er kommunalt ejet, en række arealer hist og pist, som ikke har noget med havnedrift at gøre. Blandt andet betydelige arealer ved attraktive Karrebæksminde, som er vurderet til 110 millioner kr.
Det vurderes af Sweco, at de byggemulige kvadratmetre kan sælges for 5.300 kr per kvm.
Næstved Havn har idag kun udlejet 39.000 kvm til deres kunder på havnen. Den største lejer er Næstved Sten og Grus, der lejer 25.000 kvm, herefter følger biomasse-firmaet Verdo og Ardagh Glass, der samler glasskår.
Planen
Næstveds byråd vil have havnen omlagt til en ny bydel, og det samlede område, som indgår i den nye Næstved Havnebydel er på 1,1 million kvm. Den ligger langs den 4 km kanal fra Næstved bymidte til havet.
Selve havnedriften er relativt lille med en omsætning på 14 millioner kr, og der arbejder kun 39 personer i de virksomheder, som lejer sig ind på havnen.
Da havneområdet ikke kan udvides til virksomhederne, er de positive for at flytte til den Næstved Ny Havn, NNH, hvor der bliver plads og direkte adgang til havet.
Den nye havn kommer tæt på Næstved lystbådehavn, så derfor er planen at lave en støjvold og beplantning som adskillelse.
Området der skal bruges som havn er i forvejen primært udlagt til erhverv og en del er gammelt opfyld, så der er ikke de store problematiske naturinteresser. I forvejen ligger der en række virksomheder i området, der er ejet af Næstved Kommune: Det er NK-Spildevand, Næstved Affalds Energi og AffaldPlus. Tilsammen råder selskaberne over 300.000 kvm. De vil gerne have den nye havn.
Tidsplan
* I 2020 blev ”Næstved Ny Havn – Masterplan 2020-2050” udarbejdet af Næstved Havn.
* Næstved Byråd vedtager i august 2024 at Næstved Havn flyttes til Ydernæs - Stenbæksholm blev fravalgt på grund af naturforhold og plads.
* Primo 2025 Handlingsplan til godkendelse i Byrådets økonomiudvalg.
* 2025 Borgermøder.
* 2026 Miljøundersøgelser
* 2027 Lokalplan og Kystdirektoratets godkendelse.
* 2028 Udbud.
* 2029-30 Anlæggelse af ny havn.
* 2031-32 Udflytning af sidste virksomheder.
Se mere HER.