– Allerede ved 2-3 graders global opvarmning kan iskapper pludselig kollapse og få havniveauet til at stige flere meter og langt over hidtidige worst case på 1 meter. Vi kan ikke forudsige præcis hvornår det sker.
En gruppe af førende danske klimaforskere har netop udgivet rapporten Den Skjulte Klimakatastrofe, der konkluderer, at tidligere forudsigelser fra FN’s Klimapanel (IPCC) har været alt for optimistiske.
Flydende byggeri
Holland har i årevis været presset af stigende vandstande og har derfor udviklet løsninger, der kan inspirere Danmark.
– Ligesom elevatoren muliggjorde højhuse, kan flydende arkitektur ændre vores måde at bygge og bo på. Vi taler ikke kun om boliger, men også om flydende parker, offentlige bygninger og nye økosystemer, siger Koen Olthuis, som er grundlægger af Waterstudio.NL.
Regulering og omkostninger bremser udviklingen i øjeblikket:
– Teknologien er klar, men vi skal skabe rammerne for, at løsningerne kan skaleres. Når først de første store projekter bliver realiseret, vil vi se en sneboldeffekt, der kan revolutionere byggebranchen.