Med 153 tvangsauktioner i februar mod 111 måneden før, er antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner steget med 38 procent den seneste måned, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det skriver Danmarks Statistik.
Jylland: Nyeste regler for generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 25. maj 2023.
Stigningen skal dog ses i lyset af de rekordlave antal tvangsauktioner, der var i årene 2021 og 2022. Ser man på de 2 seneste 3-måneders perioder, lå det samlede antal tvangsauktioner i december 2022 - februar 2023 på 391 mod 338 tvangsauktioner i perioden september-november 2022, skriver Danmarks Statistik.
I februar 2023 blev der bekendtgjort 92 tvangsauktioner på 1-familiehuse, 14 på ejerlejligheder, 5 på blandede beboelses- og forretningsejendomme, 4 på landbrugsejendomme, 4 på ubebyggede grunde, 3 på sommerhuse og 2 på ejendomme med 2 eller flere lejligheder. Dertil kom 14 bekendtgørelser på "Andet bebygget".