Byggeansøgninger bliver trukket i langdrag, men det er ikke byggefolk i kommunen som trækker tiden, det gør miljøfolkene ovre i natur-afdelingerne.

Problemet for byggerier er, at der ofte er en iboende modstand fra natur-afdelingerne i kommunerne.

De har ikke interesse i, at marker, buske, træer og vandhuller omdannes til murten og beton. Derfor kommer bygge-ansøgninger ikke forrest i køen.

Det tager længst tid i de kommuner, hvor miljø-arbejderne er mest inkarnerede naturen-først-folk.

Også når det er banale ting som en carport eller garage.

Firben - fuld stop

- Vi får henvendelser fra borgere, som ikke kan forstå, at de stadig ikke har hørt fra os angående den ansøgning om en carport, som de sendte i juni måned, siger Thomas Frydensbjerg, som er afdelingsleder i Byg og Miljø i Ringkjøbing-Skjern Kommune.

- De ved ikke, at deres ansøgning kom i halen på de mange andre og mere komplicerede byggesagsansøgninger, vi modtog lige før, der kom skærpede klimakrav til byggeri den 1. juli  2025.

Alle byggesagsansøgninger får nemlig en plads i køen - uanset om det er simple ansøgninger med alle nødvendige oplysninger eller om det er de mere komplicerede sager:

- Det er ikke anderledes hos os end i supermarkedet, hvor du også går bagerst i køen uanset, om du kun skal købe 1 liter mælk og de andre foran dig i køen står med fulde indkøbsvogne. 

MEN.

Især naturen driller:

Medarbejderne i byggesagsafdelingen skal nemlig tage hensyn til:

* De truede dyr, de såkaldte bilag 4-arter, inkluderet i EU's habitatdirektiv,

* Strandbeskyttelseslinjen,

* Skovbyggelinjer

* §3-områder, såsom søer, moser, heder, enge, overdrev og vandløb, hvor man ikke umiddelbart må bygge.

- Det er selvfølgelig regler, der gælder for alle kommuner.

- Vi skal undersøge for forekomster af bilag 4-arter både forår og efterår, før vi må afgøre en byggesag, siger Thomas Frydensbjerg.