PHM har købt Haugaard Braad Ejendomsadministration i Ålborg og har nu 1.600 ansatte i Danmark indenfor ejendomsdrift. De 2 største Aalborg-baserede ejendomsadministratorer samles.
Haugaard Braad Ejendomsadministration lægges sammen med Nordstjernens Ejendomsadministration, der blev opkøbt fra Spar Nord i 2025.
Forskel
Hvor Nordstjernens Ejendomsadministration er stærke inden for administration af ejer- og andelsboligforeninger, har Haugaard Braad Ejendomsadministration haft fokus på private investorer og ejendomsejere.
Medarbejderne fra Haugaard Braad Ejendomsadministration flytter ind i Nordstjernens Ejendomsadministrations lokaler på Østre Havnepromenade i Aalborg senere på året.
Hvem er PHM Group
PHM Group er en ejendomsservicekoncern med 15.400 medarbejdere indenfor Facility Services i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Schweiz, Storbritannien, USA, Holland og Belgien. Koncernens omsætning er på 9 milliarder kr.
PHM Group ejes af norske Norvestor-kontrollerede kapitalfonde sammen med ejerne af de lokale virksomheder.
PHM Danmark beskæftiger 1.600 mennesker.
