DEAS opsluger nu Hupfeld Ejendomsadministration fra Rødovre, som er specialist i andelsboligforeninger og ejerforeninger. DEAS ejes af finske PHM, som er på opkøbstogt i Danmark, for at bygge en stor ejendomsforvalter.
Med Hupfeld når PHM Group op på 25 ejede virksomheder i Danmark, der leverer ejendomsservice og administration på landsplan.
Opkøbet af Hupfeld Ejendomsadministration med 8 ansatte er det 5. i år for PHM Danmark.
Hupfeld Ejendomsadministration bliver lagt ind i DEAS Foreninger, der med opkøbet nu administrerer 1.000 foreninger – og er dermed landets største.
Alle medarbejdere fra Hupfeld Ejendomsadministration flytter til DEAS hovedsæde på Bellidavej i Valby. Stifter Niels Hupfeld fortsætter i en periode som konsulent.
Hvem er PHM
PHM Group er en ejendomsservicekoncern med 13.700 medarbejdere indenfor Facility Services i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Tyskland og Schweiz.
Koncernens omsætning er på 8,5 milliarder kr. PHM Group ejes af en række Norvestor-kontrollerede kapitalfonde og af kapitalfonden Intera sammen med ejerne af de lokale virksomheder.
