Finanstilsynet er kommet med sin nye risikovurdering, og helt usædvanligt er det ikke ejendomme der anses som den kritiske faktor. Dog er der et par enkelte løftede pegefingre.
Finanstilsynet skriver om ejendom:
"Boligpriserne har været stigende siden foråret 2023. Prisvæksten tog til i 2024 og lader til at være fortsat ind i 2025. Det er dog svært at vurdere, om boligprisniveauet er holdbart, eller om markedet står overfor en større korrektion. Kreditinstitutterne bør udvise forsigtighed i kreditgivningen."
"På erhvervsejendomsmarkedet har det højere renteniveau sat ejendomsselskaberne under pres. Selskabernes økonomi er rentefølsom, fordi de fortrinsvis belåner ejendommene med variabelt forrentede lån, og fordi ejendomsværdierne kan falde kraftigt, når renten og afkastkravet stiger."
OG
"Handelstallene for erhvervsejendomme har siden 2023 været meget lave, og den lave transaktionsvolumen skaber usikkerhed om den reelle værdi af ejendomsporteføljerne."
Mere solide mennesker og firmaer
Om udlån skriver Finanstilsynet:
"Kreditinstitutternes udlån voksede uholdbart i årene op til finanskrisen i 2008-2009, hvilket bidrog til at gøre den efterfølgende lavkonjunktur lang og dyb."
"Udlånet er kun vokset beskedent siden 2009, hvorved den generelle indkomstfremgang har reduceret gældskvoten væsentligt. Nedbringelsen af denne finansielle ubalance indikerer, at det finansielle system i dag er bedre rustet til at modstå et stort stød end tidligere. Danske husholdninger har dog fortsat en høj gældskvote internationalt set."
Se risikoen HER.
