Falcks 1.710 kvm store ejendom med 370 kvm kælder i Aarhus N skal sælges af den nye digitale ejendomsbørs, Prop.Exchange, som er en online ejendomsbørs udviklet af rådgivningsvirksomheden TrueMarketValue. Den udbydes for 26 millioner kr., men prisen falder dagligt.

Falck Danmark har besluttet at anvende den nye markedsplads til salget af ejendommen på Brendstrupgårdsvej 23 i Skejby for at sikre et effektivt og fair salg af den nu tomme kontorejendom. Ejendommen ligger ved det nye Universitetshospital i det populære erhvervsområde, hvor der ligeledes findes privathospitaler og internationale virksomheder som Vestas, IBM, MHI og Rambøll.

- Ejendommen har tjent Falck godt, men står nu tom, da den ikke længere er af strategisk betydning for Falcks drift. Valget af Prop.Exchange kommer naturligt i forlængelse af, at vi samarbejder med TrueMarketValue omkring salget af 2 store ejendomme på Sjælland, siger Tobias Gæmelke, der er Business Finance Officer hos Falck.

NB! Randers: De store projekter 2018-2028. Konferencen afholdes d. 7. november 2018.

Prop.Exchange gik online i slutningen af 2017, og på online markedspladsen er der siden blevet solgt ejendomme i både Italien og Danmark – og man er lige startet op i Tyskland. Grundlæggeren af Prop.Exchange og direktør i TrueMarketValue, Allan Kehlet Rieck, er stolt over samarbejdet med Falck, der nu omfatter flere attraktive ejendomme flere steder i landet.

Online auktioner finder effektivt den "sande" markedsværdi
Ifølge Allan Kehlet Rieck passer Falck-ejendommen i Skejby godt til Prop.Exchange-konceptet.

- Prop.Exchange er en markedsplads, som vi har udviklet for at afhjælpe en situation, jeg første gang observerede i min tid som global ejendomschef for Mærsk, nemlig at tomme erhvervsejendomme kan være svære at værdiansætte og dermed svære at sælge effektivt og med ro i maven. Tomme ejendomme er frustrerende og spild af ressourcer, administrativt tidskrævende, dyre i løbende omkostninger til skatter, sikring, vedligehold med videre, og samtidig kunne værdierne investeres meget bedre i kerneforretningen. Prop.Exchange er markedspladsen, som muliggør hurtigt salg takket være det hollandske-auktionsprincip, der effektivt finder den sande markedspris for en given ejendom, siger Allan Kehlet Rieck.

NB! Jylland: Erhvervslejeloven - den nye udvikling. Kurset afholdes d. 6. december 2018.

Auktionsprincippet, der ligger til grund for Prop.Exchange, kan være det rette match for denne type ejendom ved Skejby, som tidligere var været sat til salg på traditionel vis, og Allan Kehlet Rieck er glad for at hjælpe med den attraktive ejendom.

- Vi er glade for at kunne hjælpe Falck med deres fine ejendom i Skejby. Ejendommen har været udbudt traditionelt før, men er ikke blevet solgt, og derfor tages det nye værktøj nu i brug. Auktionen forventes at starte den 1. oktober med en udbudspris på 26 millioner kr. og prisen sænkes med 250.000 kr. hver hverdag indtil en køber accepterer prisen, eller man når ned på sælgers minimumspris. Den første kvalificerede køber, der accepterer prisen, "vinder" forhandlingen om ejendommen, siger han.

- Brendstrupgårdsvej er en ejendom af høj kvalitet og med fine medarbejderfaciliteter til virksomheden med fokus på både trivsel og produktivitet. Dens effektive arealudnyttelse og gode indeklima gør den perfekt til moderne virksomhed, slutter Allan Kehlet Rieck.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND