Entreprenørvirksomheden Troels Jørgensen A/S har vedtaget en bøde på 3,2 millioner kr. for at have koordineret tilbud med en konkurrent på renoveringen af Holeby rensningsanlæg.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Hanne Arentoft
T: +45 4171 5098
Troels Jørgensen A/S har vedtaget en bøde på 3,2 millioner kr. for at have overtrådt konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Derudover har en ledende person fra hver af de 2 entreprenørvirksomheder fået personlige bøder på 100.000 kr.
Troels Jørgensen A/S har ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen koordineret priser med en konkurrent. Tilbudskoordineringen skete, da selskabet i sommeren 2013 bød på at løse Lollands Forsynings opgave med renovering af Holebys rensningsanlæg. Den konkurrerende virksomhed er gået konkurs, og er derfor ikke straffet for kartelaftalen.
NB! Aftale om teknisk rådgivning ABR 89 og ydelsesbeskrivelser. Kurset afholdes d. 12. april 2018.
- Tilbudskoordinering er en grov form for økonomisk kriminalitet. Som udgangspunkt betyder tilbudskoordinering, at bygherre og i sidste ende borgerne får en dårligere og dyrere løsning af det offentlige byggeprojekt, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.
Bødens størrelse afspejler blandt andet sagens særlige omstændigheder, herunder at den skade, som tilbudskoordineringen potentielt kunne have medført, blev søgt afværget, ligesom parterne har samarbejdet med myndighederne.