Enemærke & Petersen og deres 2 datterselskaber havde i 2022 en omsætning på 3,65 milliarder kr. Det svarer til en vækst på 15 procent i forhold til året før. Det samlede selskab har et overskud på 150 millioner kr. i 2022.
– Indtjeningen ligger ikke langt fra det samlede resultat, som vi forventede for 2022. Og de forventninger blev jo skabt, da vi stadig var lykkeligt uvidende om de udfordringer, der dukkede op i 2022. Så efter et år som dette er vi tilfredse med vores resultat, siger administrerende direktør i Enemærke & Petersen, Troels Aggersbo.
Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 24. maj 2023.
Udover Enemærke & Petersen omfatter organisationen datterselskaberne Raunstrup og NemByg.
– Vi har haft en historisk høj tilgang af ordrer i 2022, så vi står med en særdeles solid ordrebog til årene, der kommer, og det giver en vis ro til at planlægge og trække i arbejdstøjet, siger Troels Aggersbo.
Han åbner desuden op for et helt nyt forretningsområde for Enemærke & Petersen.
– Vi har i løbet af 2021- 2022 opbygget et projekt- og ejendomsudviklingsteam og har rigtigt mange interessante boligudviklingsprojekter i støbeskeen og i jorden allerede. Blandt andet tager vi første spadestik til et ejendomsudviklingsprojekt i Ry, som Enemærke & Petersen har udviklet alene. Indsatsen skal sikre os på den lange bane, når den kommende recession rinder ud.