Udbygning af elnettet afhænger af skrivebords-ansøgninger og ikke af gravemaskiner, og det er Folketinget der har indført begrænsningerne, skriver det statslige Energinet, der har eneret til at udbygge elnettet i Danmark.
Den 172 km lange el-forbindelse mellem Idomlund ved Holstebro og den tyske grænse blev besluttet i 2015. Den står færdig her i 2026 – heraf er 2,5 år brugt på at anlægge el-forbindelsen, mens knap 9 år er brugt på indhentning af tilladelser, forberedende arbejder, klager og kritik:
En ny elforbindelse eller en udvidelse af en højspændings-station skal igennem lokalplanændringer, landzonetilladelser, miljøkonsekvensrapporter, arkæologiske forundersøgelser, feltundersøgelser, grundvandssikring, kystbeskyttelseszoner, fredninger og beskyttelse af fortidsminder.
Sideløbende skal der være god dialog og laves aftaler med alle de borgere, der skal lægge jord til eller får gener. Og ekspropriering.
Først når alt er på plads, kan entreprenørmaskinerne komme i marken og grave render til kabler eller støbe fundamenter til nye elmaster.
Presset
Tidligere var der forholdsvis få elnet-projekter, og tidspresset var mindre. Det var knapt så dilemmafyldt, at rejsen var lang og havde mange afstikkere til styrelser, kommuner og direktorater.
Men i dag er efterspørgslen og tidspresset enormt.
- Det er jo en god grund til, at lokalplaner skal være på plads, at vi skal søge om tilladelse til at udlede regnvand i et vandløb eller underbore en jernbanestrækning. Eller være i dialog med myndighederne, når beskyttede jorddiger mellem 2 marker skal krydses. Men når der samtidig er et stort ønske at få meget mere fart i udbygningen af elnettet, så bliver vi som samfund nødt til at se på, om alle dele af de mange, lange myndighedsrejser er lige vigtige, siger Marian Kaagh, vicedirektør i Energinet.
- Og der er sat mere fart på. Folketinget har besluttet, at 3 af Energinets store anlægsprojekter er fremskyndelses-projekter og kan gennemføres hurtigere. Der er også ændringer i miljølovgivningen, så Energinets anlæg sidestilles med andre anlæg og kan gennemføres hurtigere.
- Men samtidig vokser behovet – helt vildt, faktisk. Især har vi de seneste få år set en eksplosion i væksten af store elforbrugere, som stiller sig i kø for at komme på elnettet.
- Aktuelt beløber behovet sig til hele 60 GW, hvilket svarer til 7 gange det samlede danske elforbrug, når det er størst. Selvom langt fra alle 60 GW bliver til noget, skal Energinet planlægge efter dem, så længe de er i køen.
- Skal der endnu mere fart på, så er det i højere grad ved skrivebordene end i førerhusene på gravemaskinerne, at løsningerne skal findes, siger Marian Kaagh.
Løsninger ved større byggerier
Der afholdes en konference om datacenterbyggeri hvor Energinet vil fortælle om hvorledes energiforsyningen fremover skal gribes an, se den HER.
