Energinet indfører pause for strøm til nye byggeprojekter

Det statslige Energinet indfører nu en pause for nye bolig-, kontor- og industribyggerier. Selskabet er ansvarlig for at lægge kablerne til alle projekter, men kan ikke følge med.

Kontakt

Energinet

Kim Willerslev Jakobsen
Direktør, Senior Vice President
Systemansvar
kiwja@energinet.dk

Send artiklen til en ven

Der bliver ikke indgået nye aftaler og fremover vil Energinet selv vurdere om et byudviklingsprojekt eller industri- og kontorbyggeri kan få strøm - eller må vente i nogle år.

Hvorfor

Efterspørgslen efter tilslutning til elnettet er vokset med 800 %:

Der skal bruges strøm til 60 gigawatt nyt forbrug. Det ligger i kø.

Hele Danmarks maksimale elforbrug er på 7 gigawatt, så de nye projekter kræver det 8 dobbelte af det nuværende forbrug.

Den brede elektrificering var forventet.

MEN

Tempoet og omfanget af de nye, meget store projekter – særligt fra datacentre, batterier og Power-to-X-anlæg "kunne ikke have været forudset i den størrelsesorden og overgår markant de officielle prognoser", skriver Energinet i sin STOP-meddelelse.

- Vi er nødt til midlertidigt at skabe ro og overblik, så vi kan handle ansvarligt og sikre, at kapaciteten bruges der, hvor den gør størst forskel, siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør for Systemansvar i Energinet.

"Kapaciteten i eltransmissionettet er tæt på opbrugt, samtidig med at ansøgningerne fortsat vælter ind."

"Energinet indfører derfor en midlertidig pause i indgåelsen af nye nettilslutningsaftaler og forlænger sagsbehandlingstiden for projekter i screening- og modningsfasen."

Projekter som allerede har en underskrevet aftale får strøm.

"Alle andre projekter må forvente længere sagsbehandlingstid."

"Der underskrives ikke nye nettilslutningsaftaler i den midlertidige pause."

Udvælgelse

Energinet skriver:

"Vi vil koncentrere ressourcerne om de mest modne projekter."

2. marts 2026

Send artiklen til en ven

forside

Udvikling af energiparker - solparker, vindmøller og energibyggerier

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvilke muligheder for byggebranchen er der i energisektoren? Stadig flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen får øje på den kraftige udvikling i energisektoren og ruster op for at imødekomme de enorme behov, der bliver skabt at udviklingen af vind- og solcelleanlæg, varme- og fjernvarmeværker, fjernvarme- og elnettet, kraftværker, power-to-X anlæg, energiparker, biogasanlæg, tekniske anlæg som for eksempel vandværker, renseanlæg samt energirelevant industriproduktion, som f.ex. produktion af batterier.
10.00	Energisektoren og arkitektur Flere store projekter med eksempelvis vindmøller, solcelleparker, Power-to-X eller biogasanlæg er på tegnebrættet i Danmark. Det har fået flere arkitektfirmaer til at oprette nye afdeling afdelinger, der fokuseserer nemlig på denne type projekter.
10.25	Investeringer i energibyggeri Den fremadstormende energisektor er et godt alternativ til de traditionelle ejendomsinvesteringer og stadig flere investorer ser potentialet i energiinvesteringer. Hvilke fordele er der ved enenrgiinvesteringer? Muligheder for synergi med andre erhvervs- og ejendomsaktører.
10.50	Kaffepause
11.20	Kommende udvikling af energisektoren i Danmark Danmark har gjort en stor indsats for at modernisere energisektoren og udvikle bæredygtige energikilder. Alligevel observerer vi en vis afmatning i udviklingen af vedvarende energi, elnettet og anden energiinfrastruktur. Afgifter og langtrukne bureaukratiske processer bærer en betydelig del af skylden for denne tilstand. Hvilke planer har regeringen for videreudvikling af energisektoren i Danmark? Hvilke nye lovinitiaver og andre politiske tiltag er på vej i både dansk- og EU sammenhæng?
11.45	Energiparker Regeringen har indgået en aftale med en række partier om udbygningen af vedvarende energi på land. Aftaleparterne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Loven muliggør udpegning af energiparker på land med bedre vilkår for etablering af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Bent Lindhardt Andersen , Chefkonsulent, Plan- og Landdistriktsstyrelsen
12.10	Sådan undgår man konflikter med lokale aktører De 2 store udfordringer for energiprojekter er lokal modstand og adgang til de store arealer, den type projekter ofte kræver. Hvordan er det med at finde og erhverve grunde til så store investeringer? Er kommuner og lokale indbyggere glade for disse investeringer og hvordan forhandler man med dem og de andre aktører i projekterne, så man undgår man konflikter?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 29. oktober 2026

Klokken 09.00 - 13.05

på KosmopolKosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Tilmeld

Baggrund

Danmark står over for en kæmpe transformation af vores energiforsyning. Det gælder både energiproduktion, ditributionsnettet og opbevaring af enenrgi med med sol, vind, el og PtX.

Målet er bl.a. at firedoble elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030.

Nye ideer, løsninger og initiativer pibler frem og flere og flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen nu ruster op for at være med i denne udvikling.

Også investorer har fået øje for den fremadstormende sektor, der giver mulighed for risikosprædning og udvidelse af porteføljen.

De segmenter af energisektoren, som nu er under udvikling omfatter bl.a.:

Kraftværker
Varme- og fjernvarmeværker
Power-to-X anlæg
Energiparker
Biogasanlæg
El-net og fjernvarmenet
Energirelevant industriproduktion, som produktion af batterier
Datacentre som energikilder

Dertil kommer miljøanlæg som vandværker og rensningsanlæg.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvilke muligheder for byggebranchen er der i energisektoren? Stadig flere firmaer i bygge- og ejendomsbranchen får øje på den kraftige udvikling i energisektoren og ruster op for at imødekomme de enorme behov, der bliver skabt at udviklingen af vind- og solcelleanlæg, varme- og fjernvarmeværker, fjernvarme- og elnettet, kraftværker, power-to-X anlæg, energiparker, biogasanlæg, tekniske anlæg som for eksempel vandværker, renseanlæg samt energirelevant industriproduktion, som f.ex. produktion af batterier.
10.00	Energisektoren og arkitektur Flere store projekter med eksempelvis vindmøller, solcelleparker, Power-to-X eller biogasanlæg er på tegnebrættet i Danmark. Det har fået flere arkitektfirmaer til at oprette nye afdeling afdelinger, der fokuseserer nemlig på denne type projekter.
10.25	Investeringer i energibyggeri Den fremadstormende energisektor er et godt alternativ til de traditionelle ejendomsinvesteringer og stadig flere investorer ser potentialet i energiinvesteringer. Hvilke fordele er der ved enenrgiinvesteringer? Muligheder for synergi med andre erhvervs- og ejendomsaktører.
10.50	Kaffepause
11.20	Kommende udvikling af energisektoren i Danmark Danmark har gjort en stor indsats for at modernisere energisektoren og udvikle bæredygtige energikilder. Alligevel observerer vi en vis afmatning i udviklingen af vedvarende energi, elnettet og anden energiinfrastruktur. Afgifter og langtrukne bureaukratiske processer bærer en betydelig del af skylden for denne tilstand. Hvilke planer har regeringen for videreudvikling af energisektoren i Danmark? Hvilke nye lovinitiaver og andre politiske tiltag er på vej i både dansk- og EU sammenhæng?
11.45	Energiparker Regeringen har indgået en aftale med en række partier om udbygningen af vedvarende energi på land. Aftaleparterne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Loven muliggør udpegning af energiparker på land med bedre vilkår for etablering af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Bent Lindhardt Andersen , Chefkonsulent, Plan- og Landdistriktsstyrelsen
12.10	Sådan undgår man konflikter med lokale aktører De 2 store udfordringer for energiprojekter er lokal modstand og adgang til de store arealer, den type projekter ofte kræver. Hvordan er det med at finde og erhverve grunde til så store investeringer? Er kommuner og lokale indbyggere glade for disse investeringer og hvordan forhandler man med dem og de andre aktører i projekterne, så man undgår man konflikter?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost