Byggeprojekter bliver nu stoppet, fordi der ikke vil blive ført strøm frem til projekterne - og det bliver værre de næste år. Det statslige Energinet har monopol på at føre strømkabler frem, og har fået massiv kritik.
Byens Ejendom bringer her Energinets foklaring på problemerne:
Hvorfor bliver tidsplaner for nye elforbindelser udskudt?
Det elnet, som i årtier levede en meget tilbagetrukket tilværelse og blot var de elmaster, som altid havde stået ude på marken, og de højspændingsstationer, der altid havde summet bag ved hegnet, er de senere år kommet i fokus. Til tider i kritisk fokus. Men hvad er egentlig årsagen til, at elnet-projekter bliver udskudt?
Solcelleparker og vindmøller skyder op overalt i landet, hvor der er plads og opstillerne kan se gode forretningsmuligheder.
Samtidig medfører politiske ambitioner om hurtig, mangedobling af elproduktion fra vind og sol, at elnettet meget hurtigt skal udbygges meget markant.
Og det er ikke kun ny elproduktion, der fundamentalt forandrer elsystemet.
Der er sket en eksplosion i antallet af ansøgninger fra meget store elforbrugere, fx nye datacentre og batteriparker, der ønsker at blive tilsluttes elnettet.
Samlet set havde Energinet og landets elnetselskaber med udgangen af 2025 ansøgninger om nyt storforbrug, der svarer til 60 GW eller en 8-dobling af det nuværende danske elforbrug - langt de fleste ansøgninger er tikket ind i 2025.
Allerede i dag er elnettet flere steder en bremseklods for, at ny, grøn energi kan blive hurtigt tilsluttet – eller tilsluttet i fuldt omfang.
Det nuværende elnet er fyldt op, og det tager ofte længere tid at udvide mange kilometer elforbindelser og bygge nye, store højspændingsstationer, end det tager at opstille rækker af solpaneler, som kan levere lige så meget el som et mellemstort eller stort kraftværk.
Det skaber kritik – en kritik som ikke bliver mindre, når tidsplanerne for nye elforbindelser eller nye felter på højspændingsstationerne skrider.
Men hvad er egentlig årsagen til, at elnet-projekter bliver udskudt?
Forsinkelser i 3 kategorier
I 2025 fik 92 af Energinets transmissionsprojekter, hvoraf langt de fleste er elnet-projekter, en ny tidsplan. Det viser Energinets kvartalsopgørelser:
• 9 projekter blev fremrykket.
• 83 projekter blev udskudt. Af dem er:
• 25 forsinket på anmodning fra netkunde (30%),
• 25 er forsinket på grund af miljøsagsbehandling (30%),
• 12 er forsinket af andre eksterne forhold (14%),
• 21 er forsinket som følge af interne forhold (25%), fx manglende ressourcer eller prioritering mellem projekter.
Forsinkelser, udskydelser og stor kompleksitet
- Noget er forsinkelser, noget er udskydelser efter ønske fra netkunderne. Noget kan vi i Energinet gøre noget ved, andet er ude af vores hænder. Men uanset årsag, så kan konsekvenserne være store – ikke bare for det enkelte projekt, men også for andre elnetprojekter, siger Nina Høegh Jensen, direktør i Energinet Eltransmission.
- For eksempel kan tilslutningstiden for et solcelleprojekt et sted i elnettet være helt afhængig af, om en storforbruger et andet sted i elnettet bliver til noget og kan opsluge den nye, grønne strøm. Ellers er der behov for en helt anden og større elnetudbygning.
- Og bliver et anlægsprojekt i transmissionsnettet udskudt, kan det have konsekvenser for projekter i de lokale distributionsnet.
- Nye store projekter i kø kan også medføre, at for eksempel mindre solcelleparker eller eksisterende virksomheder, som vil skifte fra fossile brændsler til el, får ekstra lang tilslutningstid.
Besluttet før krig og Corona
Mange af Energinets transmissionsprojekter har en del år på bagen. Flere er godkendt, før forsyningskrisen ramte verden på bagkant af Corona-pandemien – og også før energikrisen og Ruslands krig mod Ukraine.
For de projekter gælder, at tidsplanerne blev lagt, før verden blev ramt af markant længere leveringstid på nøglekomponenter til højspændingsnettet. Tidsplanerne blev også lagt, før der blev sat turbo på den grønne omstilling, og Energinet, landets elnetselskaber og myndigheder, blev ramt af en voldsom stigning af ansøgninger om nye solcelleprojekter, vindmølleparker mm.
Antallet af årlige sager, hvor elproducenter eller storforbrugere ønsker at blive tilsluttet Energinets transmissionsnet, er vokset markant:
· 2020: 16 sager
· 2021: 26 sager
· 2022: 56 sager
· 2023: 65 sager
· 2024: 83 sager
· 2025: 124 sager
I samme periode er myndighedernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for miljøscreening af Energinets anlæg vokset fra 120 dage til 750 dage.
I 2024 tog Energinet konsekvensen af, at mange af de oprindelige tidsplaner var lavet i en tid før krig og forsyningskrise og derfor ikke længere var realistiske. Nye, længere tider til fx miljøbehandling og indkøb blev indregnet.
Med ét slag fik over halvdelen af alle anlægsprojekter dermed længere tidsplan. Siden har 70 % af alle projekterne figureret som forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan. Disse 70 % af projekterne vil næppe ændre status som forsinkede, før de er afsluttet.
Holde dampen oppe
Energinet har gennem de senere år lavet mange forskellige tiltag for at sikre, at dampen på udbygningen af elnettet bliver holdt oppe og udbygningstiden nede.
Nogle tiltag har virket. Andre har kun virket delvist. Og for atter andre vil effekten først vise sig de kommende år.
Listen over tiltag, der skal sikre hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet, tæller:
* Mulighed for midlertidig nettilslutning eller begrænset netadgang indtil elnettet er udbygget.
* Rammeaftaler om udbygning af elanlæg og stationer. Nye indkøbsstrategier og flere komponenter til lager.
* Standardisering af elanlæg og dermed flere “hyldevarer” og hurtigere eksekvering.
* Større risikovillighed – vi investerer før alle planer og detaljer er 100 procent på plads.
* Anlægsprojekternes design fastlåses tidligere for at sikre fremdrift.
* Energinet overtager opgaven med at installere harmoniske filtre fra opstillere.
Nedbringning
Energinet vil i højere grad prioritere modne projekter, og dermed sikre at ny, grøn energi hurtigere kan
komme på nettet. Læs mere her.
Sammen med en række aktører i energibranchen afsøger Energinet nye veje til en hurtigere nettilslutning gennem andre arbejdsdelinger mellem udviklere og Energinet.
Desuden har Folketinget og regering truffet flere beslutninger, som fremmer hastigheden:
3 store projekter er udpeget til fremskyndelsesprojekter:
* Nyt Elnet Aarhus-Aabenraa,
* Nyt Elnet Sydsjælland-Lolland-Falster,
* Ny Netstruktur i Nordjylland.
Ensartede processer for ekspropriation gør det også nu både muligt for Energinet at købe nogle berørte jordejere ud tidligere, så de ikke stavnsbindes, og sikre mere tempo i udbygningen af elnettet.
Meget mere på vej
De officielle prognoser siger, at produktionen fra danske solceller og vindmøller om blot 15 år vil være 5 gange større end i dag. Og ifølge prognoserne vil Danmarks totale elforbrug i samme periode vokse mere end 3 gange.
Energinet og landets elnetselskaber har dog i 2025 oplevet en eksplosion i antallet af nye storforbrugere, der ønsker at blive tilsluttet elnettet.
Alene Energinet har nu ansøgninger liggende fra datacentre og batteriparker mm, der vil tilsluttes elnettets ”motorveje”, på 33,5 GW.
Sammen med store stigninger i ønske om forbrugstilslutninger på netselskabernes lokale elnet, er tallet 60 GW, hvilket svarer til en 8-dobling af hele det nuværende danske elforbrug.
Selvom ikke alle 60 GW bliver til noget, skal Energinet planlægge efter det, så længe projekterne er i køen.
- Vi har gennem flere år oplevet vilde stigninger, men det var kun begyndelsen, og vi skal i de kommende år levere endnu mere elnet, siger Nina Høegh Jensen.
- Vi kommer aldrig til at bygge så hurtigt, som alle kunne ønske sig, fordi det i mange tilfælde tager længere tid at lave kilometer lange højspændingsforbindelser gennem landskabet end det for eksempel tager at opstille lange rækker af solcellepaneler på en mark.
- Med vores nye tiltag sikrer vi, at tidsplaner fra start bliver så realistiske og robuste som muligt, og at de derfor i langt de fleste tilfælde kan holde helt til mål.
