For entreprenøren Enemærke & Petersen, Loop Architects og Artelia er genanvendelse af materialer fokuspunkt i transformationen af DMI’s nuværende domicil på Lyngbyvej 100 i København.

DMI's domicil på Lyngbyvej i København skal omdannes til flerbrugerejendom, når DMI fraflytter ejendommen i begyndelsen af 2024.  Sophus Johannesen, markedschef i Enemærke & Petersen fortæller, at renoveringen får et stærkt fokus på bæredygtige løsninger og genanvendelse af materialer.

-Vi oplever en stor interesse i markedet for transformationer i øjeblikket, fordi det i et bæredygtighedsperspektiv giver bedre mening at genbruge bygningsmassen. Vi vil dog i teamet på Lyngbyvej gerne gå skridtet videre og tænke genbrugsmaterialer ind i så mange løsninger, som bygningsreglementet tillader os.

Omdannelse af erhverv til bolig. Konferencen afholdes den 7. november 2023.

Markedschefen fortæller, at byggeriet skal DGNB Guld-certificeres og at genbrugsbyggemarkedet Genbyg bliver en central spiller i genanvendelsesindsatsen.

- Genbyg kommer blandt andet til at understøtte os med at udføre 3,5 kilometer radiatorskjulere i genbrugstræ til den nye bygning. Og så planlægger vi direkte genbrug ved at bruge gamle vinduer fra nedrivning til de to orangerier, vi bygger i gårdmiljøet. Vi renoverer også samtlige indvendige døre i ejendommen og sætter dem ind igen – det er ikke den billigste løsning, men klart en grønnere løsning, siger han.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 29. november 2023.

For transformationsteamet er det ligeledes vigtigt, at det nye hus får den optimale brug af kvm og er så fremtidssikret som muligt.

- Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke kender fremtiden og der vil vi skabe et hus med så fleksible løsninger, at det nemt kan tilpasses til udlejningsmarkedet om 10, 15 eller 20 år, siger Sophus Johannessen om ejendommen, som i dag stadig huser vejrprofeterne fra DMI.

Når de rykker ud den 1. januar 2024, sættes stilladserne op med det samme og det nye flerbrugerhus ventes at stå færdig i september 2025.

Fakta om transformationen
• Totalentreprise med Artelia og LOOP Architects som rådgivere
• 13.500 kvm kontor/flerbrugerhus
• Renoveres for 3-cifret millionbeløb
• Projektering nu og frem til nytår
• Udførelse fra januar 2024 og frem til september 2025.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne