Den kinesiske projektudvikler Hui Ka Yans ejendomsselskab Evergrande er gået ned med en gæld på 2.200 milliarder kr. Det er verdens største gældskollaps. For at undgå en dødsdom har Yan besluttet at tilstå svindel i sit ejendomsimperium.
Hui Ka Yan startede i 1996 og havde opbygget en formue på 275 milliarder kr og var en af Asiens rigeste mænd.
MEN.
Da den kinesiske regering i 2020 strammede reglerne for ejendomsgæld, kollapsede forretningsmodellen:
Forudbetalinger fra boligkøbere var blevet omdirigeret til nye byggerier frem for at færdiggøre de betalte boliger, og dem var der 1,5 millioner af.
I 2020 omsatte Evergrande ellers for over 650 milliarder kr, men havde med kreditstramningerne ikke penge til at færdiggøre byggerierne.
Metoden efterlod 1.300 ufærdige projekter i 280 kinesiske byer.
Selskabet var så enormt, selv efter kinesiske forhold, at der blev gjort store tiltag for at undgå den totale nedsmeltning. Men der var simpelhen for mange ufærdige projekter.
HongKongs højesteret beordret derfor selskabet likvideret i januar 2024.
I august 2025 blev selskabet fjernet fra børsen i Hongkong med 18 måneders forsinkelse efter et værditab på 99 %.
Efter domstolens høringer den 13.-14. april afventer han sit endelige strafudmål.
Der er 3 muligheder: Livstid, dødsstraf og familien bliver også retsforfulgt eller kun dødsstraf til Yan.
Konkurs og dødsstraf
Kina er i stadig stigende grad begyndt at give dødsstraf til forretningsfolk der enten med vilje eller med tidernes ugunst belaster almindelige kineseres pengepung. Eller er for korrupte.
Kommunistpartiet vil vise, at det varetager befolkningens tarv.
