Det Køge-baserede ejendomsselskab Just Gruppen har købt Kærup Gods i Ringsted af Susanne Jensens finans-selskab PBI Holding, som derfor flytter ud af hovedkvarteret.
Kontakt
Just Gruppen
adm@just.dk
og
PBI Holding
pbi-holding@pbi-holding.com
og
Kærup Erhvervspark
kaerup@erhvervspark.com
og
Bjarne Jensens Fond
majbrit@pbi-holding.com
Send artiklen til en ven
Handlen omfatter den 600 kvm hovedbygning og 900 kvm mindre ejendomme der skal opgraderes til udlejning til kontor, bolig og lager.
- Kærup Gods er en ejendom med en særlig historie og kvalitet, som vi ønsker at passe på og føre videre. Samtidig ser vi det som en spændende udviklingsopgave at få aktiveret industriarealerne, som grænser op til Kærup Gods, siger Claus Just-Asmussen, administrerende direktør i Just Gruppen.
I handlen indgår også 48.000 kvm industriarealer, som er den sidste del af Kærup Erhvervspark, der endnu ikke er udviklet.
Den gældende lokalplan for området er omkring 20 år gammel, og den skal eventuelt ændres.
Kærup Gods kan føres tilbage til 1400-tallet. Siden 1990 har Kærup Gods været ejet af PBI Holding, som igennem årene har udviklet Kærup Erhvervspark.
PBI Holding fortsætter med at anvende godset som domicil frem til Just Gruppens overtagelse i oktober 2026.
Hvem er Just
60-årige Claus Just-Asmussen startede i 1986 med at handle med byggematerialer. I 1995 begyndte han at udvikle og udleje kontor- og lager-ejendomme.
I dag er Just Gruppen en ejendomskonern med base i Køge med ejendomme for 800 millioner kr og en egenkapital på en 1/2 milliard.
Claus Just-Asmussen gennemførte i 2025 et generationsskifte, hvor børnene Frederik og Anna blev hovedejere, men hvor stemmeretten ligger hos faderen.
Hvem er PBI
PBi blev stiftet af fabrikanten Bjarne Jensen, som stod bag den grafiske koncern Glunz & Jensen og Product Business International, PBI, der lavede måleudstyr.
Bjarne Jensen døde i 2004 og formuen blev delt mellem Bjarne Jensen Fond, der støtter projeter i Ringsted, og datteren Susanne Jensen.
I dag er Susanne Jensens PBI Holding et selskab med værdipapirer og har desuden udviklet Kærup Erhvervspark i Ringsted-området.
Konference om byggeprojekter i Ringsted
Der afholdes en konference om udviklingen af Ringsted, se program, talere og deltagere HER.
