Colliers har stået for salget af en næsten 10.500 kvm stor ejendom på Vesterbro til en hollandsk ejendomsfond.
Colliers skriver, at man på vegne af en kreds af private investorer har formidlet ejendommen, der ligger på Vesterbrogade i København og er en del af Sagahus-karreen.
Ejendommen omfatter knap 10.500 kvm og er ifølge Colliers udlejet på lange lejekontrakter. Ejendommens primære anvendelse er til erhverv. Blandt lejerne er Jysk og Lidl, mens kælderetagen anvendes til parkering. Det er Apcoa, der driver de 210 parkeringspladser, oplyser erhvervsmæglerne.
Ifølge tingbogen har selskabet CPE Copenhagen 02 S.à r.l. cen 31. marts 2020 overtaget ejendommen for 224,9 millioner kr.
Ejendommen er i oktober 2018 offentligt vurderet til 134 millioner kr., hvoraf grundværdien udgør 14,3 millioner kr.