Kort før sommerferien blev vinderne af 2 store rammeaftaler for det almene bygge- og boligadministrationsselskab, Domea.dk, udpeget. 5 hold i såvel Øst- som Vestdanmark blev udpeget til at yde totalrådgivning omkring nybyggeri og renoveringer for op imod 125 millioner kr.
10 hold kunne gå på sommerferie velvidende, at de i de komme 3 år havde del i en af de 2 rammeaftaler om totalrådgivning som Domea.dk står bag. Rammeaftalen med en værdi på op til 125 millioner kr. omfatter teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med nybyggeri og renovering af ejendomme. Opgaverne kan både være projekter af mindre karakter og store komplekse opgaver, såsom byggeri af større boligprojekter.
Dermed er der lagt op til en omfattende række projekter i både Øst- og Vestdanmark, når Domea.dk over de kommende 3 år, med option på yderligere et år, skal have rådgivning på opgaver vedrørende modernisering, renovering, udvendige og indvendige vedligeholdelsesarbejder samt ny-, til- og ombygning. Et af holdene var Arkitema i samarbejde med Cowi og Hele Landet, der blev tildelt rammeaftalen for boligorganisationens projekter vest for Storebælt.
Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 4. oktober 2022.
- Det er en stor anerkendelse af det gode samarbejde vi i forvejen har med Domea.dk, at vi igen bliver del af en rammeaftale. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet og til at sætte endnu mere skub i den ambitiøse bæredygtige udvikling som Domea.dk går i. Domea.dk er en yderst professionel og ambitiøs organisation og jeg ser frem til, at vi kommer til at udvikle nogle spændende projekter sammen, både inden for bæredygtige renoveringer, men også med nybyg af høj kvalitet, til glæde for de mange beboere, fortæller associeret partner og forretningsområdechef i Arkitema, Rolf Kjær.
Den 19. maj 2020 blev Grøn boligaftale 2020 præsenteret af et bredt politisk flertal i forbindelse med coronakrisen. Den grønne boligaftale har blandt andet fokus på grønne tiltag, som aftalens titel angiver.
Derfor har det også været vigtig for organisationen at sikre at vinderne af rammeaftalerne var godt rustet til at lave større projekter med fokus på bæredygtighed. For at skabe optimale og mere bæredygtige boformer og byrum.
For tiden har Domea mere end 200 bygge- og renoveringsprojekter i gang til en samlet anlægssum af 12 milliarder kr. Domea.dk ejer og administrerer over 80.000 boliger.
Fakta
De vindende teams i Vestdanmark
- Arkitema i samarbejde med Cowi og Hele Landet
- DAI - Danske Arkitekter Ingeniører i samarbejde med Ginnerup Arkitekter og Kjølhede Arkitekter
- Luplau og Poulsen i samarbejde med OJ Rådgivende Ingeniører, Arkplan og Pax Architects
- Pluskontoret Arkitekter i samarbejde med Kaark og Niras
- Rambøll Danmark i samarbejde med Skala Architecture, C & W Arkitekter, Rasmus Rasmus og Johansen Skovsted Arkitekter
De vindende teams i Østdanmark
- Domus Arkitekter i samarbejde med Moe, WE Architecture, Cubic Group, ZoffmannHolm Landskabsarkitekter og OS Arkitekter
- Mangor & Nagel i samarbejde med OJ Rådgivende Ingeniører, Tegnestuen Lokal og Nordland Arkitekter
- Pålsson Arkitekter i samarbejde med Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører, Peter Kjær Arkitekter, Sinuz og Tredje natur
- Rubow arkitekter i samarbejde med Norconsult, Arki-lab, ReVærk og Ekolab
- Wissenberg i samarbejde med Rum, Adept, Opland og Orca / Out Of Office