Selmer Gruppen i Vejle har sat deres boligejendomme for 4,5 milliarder kr til salg - det er primært rækkehuse og desuden en mindre del etageboliger.
Kontakt
Selmer Gruppen
Dennis Grünberger
dg@selmergruppen.dk
og
Jesper Norup
jn@selmergruppen.dk
Send artiklen til en ven
Porteføljen omfatter både færdigopførte ejendomme i fuld drift, ejendomme under opførsel og udviklingsprojekter.
Siden koncernens porteføljesalg på 2,5 milliarder kr. til norsk-svenske Heimstaden i august 2021, har Selmer Gruppen genopbygget en større portefølje boligudlejningsejendomme.
”Det er kun 4 år siden at vi solgte en stor del af porteføljen fra. Det viste sig at være den rigtige beslutning, da vi efterfølgende har haft mulighed for at fortsætte investeringerne i et afdæmpet marked, siger adm. direktør Dennis Hauschild Grünberger.
Pipeline på 150.000 kvm
Foruden porteføljen på 4,5 milliarder har koncernen udviklingsprojekter på 150.000 kvm boliger, hvor der arbejdes på at få lokalplaner vedtaget.
Pipelinen er spredt over det meste af landet, men med hovedvægt på Sjælland.
Hvem er Selmer
Vejle-baserede Selmer Gruppens hovedejer er Selmer-familien med adm. direktør Dennis Grünberger i spidsen, som har været i ejendomsbranchen siden 1997.
Medejere er direktør Jesper Norup, Lasse Kauffeldt Kæseler og Morten Kollerup Nielsen.
