Dennis Grünberger og Jesper Norup sælger 225 boliger i Trekant-området og på Midtsjælland til engelske Grosvenor for 500 millioner. Det er den første investering i Danmark, og samlet skal der købes ind for 3,5 milliarder.
Kontakt
Evervest
info@evervest.dk
og
Selmer Gruppen
Dennis Grünberger
dg@selmergruppen.dk
og
Jesper Norup
jn@selmergruppen.dk
Send artiklen til en ven
Boligerne er samlet på 19.000 kvm svarende til en salgspris på 26.000 kr per kvm og en sntipris på 2,2 millioner kr.
Boligerne placeres i en nyetableret boligplatform, som den danske forvalter Evervest står bag sammen med Grosvenor og ligeledes engelske Deutsche Finance International, DFI.
Større salg
Dennis Grünberger og Jesper Norup satte rækkehuse for 4,5 milliarder kr til salg i november 2025. Flere forhandlinger er i gang, men Grosvenor er den første afsluttede handel.
Porteføljen omfatter både færdigopførte ejendomme i fuld drift, ejendomme under opførsel og udviklingsprojekter.
Siden Selmer-koncernens porteføljesalg på 2,5 milliarder kr. til norsk-svenske Heimstaden i august 2021, har Selmer Gruppen genopbygget en større portefølje af boligejendomme, primært rækkehuse og i mindre grad lejigheder.
Hvem er Selmer
Vejle-baserede Selmer Gruppens hovedejer er Selmer-familien med adm. direktør Dennis Grünberger i spidsen, som har været i ejendomsbranchen siden 1997.
Medejere er direktør Jesper Norup, Lasse Kauffeldt Kæseler og Morten Kollerup Nielsen.
