Regeringen har i februar 2026 foreslået en national plan, der afsætter 14,9 milliarder kr. til stormflodssikring og kystbeskyttelse fra 2029-2040. I den forbindelse er der blevet nedsat en ekspertgruppe som kommer med deres anbefalinger inden sommerferien 2026, hvorefter Folketinget fastlægger fremdriften og pengene til fordeling rundt om i landet. De 14,9 milliarder kommer til udbetaling fra 2029. Hvor og hvordan forventes pengene brugt? Hvilke muligheder er der for støtte til stormflodssikring og kystbeskyttelse på nærmere sigt, dvs. for perioden fra 2026 til 2028?

Anlæg af kystbeskyttelse langs de danske kyster er som regel behæftet med problemer, der medfører at projekterne trækker i langdrag eller helt må opgives. Blandt de største benspænd er tunge administrative processer og juridiske rammer omkring bl.a. ansvarsfordeling, der gør det svært for involverede aktører - især lodsejere og kommuner - at enes om projektet, skaffe finansiering og give det den fornødne fremdrift. Nye regler, der snart kommer under udarbejdelse og forventes udrullet i de kommende år, har til formål at forenkle processe. På hvilken måde?

Hvilke erfaringer har man høstet fra stormflodssikringsprojekter i - og udenfor. byerne? Hvilke løsninger råder man over? deres fordele, ulemper og priser. Hvad virker bedst og hvad medfører den mindste visuelle belastning for omgivelserne (læs: spolerer udsigten)? Er det muligt at kystsikre uden at spolere udsigten?

Konkrete eksempler fra Danmark og udlandet. Hvad har de banebrydende projekter i udlandet at byde på: Hamborgmodellen og erfaringer fra de hollandske byer. Er flere diger løsningen, når det drejer sig om sikring af byer mod storfloder? Hvilke andre forholdsregler kan anvendes?

En af de største udfordinger ved stormflods- og kystsikringsprojekter er klager og protester fra lodsejere og husejere, der får ødelagt deres havudsigt. Lodsejere kan anke alle tilladelser i årevis og dermed spænde ben for den nødvendige kystsikring. Men også manglende kystsikring kan føre til lokale protester, der det ikke er realistisk at sikre alle områder. Derfor vil kommuner på et tidspunkt blive nødt til at meddele at nogle områder ikke kan beskyttes. Hvilke regler gælder på området og hvordan går man frem hvis man vil forebygge, minimere klager og protester? Er det overhovedet muligt? Vil de nye love, vi venter på, hjælpe til at løse problemet? Praktiske eksempler.

Det er dyrt at lave kystsikring. Finansiering af kystsikringsprojekter løses typisk gennem en kombination af private bidrag fra grundejere, kommunal medfinansiering og statslige tilskudspuljer. Kommunen kan efter anlæg af et kommunalt fælles kystbeskyttelsesprojekt pålægge borgere og virksomheder mv., der får nytte af projektet at (med)finansiere kystbeskyttelsen - det så kaldte lodsejerbidrag. Størrelsen og fordelingen af de private bidrag udgør ofte, ved siden af klager over udsigten, en anden stor kilde til konflikter og kan spænde ben for et projekt. Hvordan går man frem for at undgå ellerf minimere den type konflikter? Hvilke løsninger vil de nye love byde på?

Som led i det videre arbejde skal der tages stilling til, hvor stor en andel af de statslige udgifter, lodsejerne efterfølgende skal opkræves. Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til en model for fordeling af et muligt finansieringsbidrag til anlæg af kystbeskyttelse mellem lodsejere.

Hvilke finansieringsmodeller er der i dag? Deres fordele og ulemper. Hvilke løsninger kommer der i løbet af de næstkommende år?

På baggrund af en handleplan udarbejdet af Rambøll og Arkland har Svendborg Kommune for nylig revideret sin strategi for stormflodsbeskyttelse af Svendborg by og havn. Fremover vil stormflodsbeskyttelsen løbende blive integreret i byudviklingen på havnefronten, både i opførelsen af kommende byggerier og i fremtidige anlægsprojekter. Tanken bag projektet er, at den visuelle kontakt til vandet bevares ved at trække sikringen bestående af højvandsmure længere ind på land. Siden 2014 har Svendborg Kommune arbejdet med klimatilpasningsplanen ”Den Blå Kant”, og kommunen har siden 2021 været pilotkommune i Miljøministeriet og Realdanias kampagne ’Byerne og det stigende havvand’. Hvilke erfaringer har man høstet? Hvorfor har det været nødvendigt at revidere strategien? 

Det store dige rundt om København kommer ikke til at omfatte Dragør, men vil gå hen over Amager syd for lufthavnen. Dragør er i gang med at planlægge sit eget noget mindre dige til 300 millioner kr. Staten bidrager med 67 millioner og Realdania-fonden med 15 millioner kr. Tanken er at lave et opdæmmet område 13 km rundt om kysten i op til 3 m højde, der skal anlægges som natur. Den 1. etape starter i 2028 og 2. etape i 2030.

I oktober 2025 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en Accelerationspakke for kystbeskyttelse. Med aftalen blev det blandt andet besluttet, at Sund & Bælt skal gennemføre en miljøkonsekvensvurdering af et dige på det sydlige Amager for at stormflodssikre hovedstadens kritiske infrastruktur som Københavns Lufthavn, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen.  Sund & Bælt har sammen med Transportministeriet har i samarbejde med Københavns, Hvidovre, Tårnby og Dragør kommuner og infrastrukturejerne Københavns Lufthavne, Metroselskabet, DSB, Banedanmark i perioden 2022-2025 gennemført en forundersøgelse af en samlet stormflodssikring af den centrale del af hovedstaden.