Syddansk Universitet og DIN Forsyning har udviklet et værktøj, der regner ud, hvad overskudsvarme er værd — og hvordan pengene skal fordeles mellem dem, der producerer varmen, og dem, der bruger den. Arbejdet er sket i projektet Sektorkobling Syddanmark.
Hvad
Sektorkobling (Læs: At binde el, varme, køling, transport og industri sammen, så det ene systems affald bliver det andets ressource) er blevet mere indviklet, efterhånden som Power-to-X-anlæg og datacentre er kommet til. Projektet bygger på:
* Analyser af energistrømme
* Screening af hvilke aktører der kan spille sammen
* Økonomiske modeller for både samfundet som helhed og den enkelte virksomheds regnestykke.
Prisen
Det centrale — og hidtil uløste — spørgsmål har været en fair pris på overskudsvarme.
- For fjernvarmen har det været afgørende at finde svar på, hvad en fair pris for overskudsvarme er, og hvordan vi fordeler værdien mellem aktørerne, siger Buster Bukart Hansen, ph.d. ved Syddansk Universitet.
Til det har projektet kombineret teknisk analyse med spilteori (Læs: matematik for, hvordan flere parter deler et udbytte, når deres interesser trækker i hver sin retning).
Esbjerg
Analysen tager afsæt i Esbjerg, hvor der er meget overskudsvarme at hente — blandt andet fra elektrolyse, hvor der laves brint af strøm og vand. Gevinsterne ved at koble sektorerne er højere energieffektivitet, mindre CO2-udledning og mere robust forsyning.
- For 5 år siden handlede sektorkobling primært om el. I dag handler det om langt mere: reststrømme, varme og samarbejde mellem mange aktører. Det er komplekst, siger Kim Stenholdt Madsen, senior projektleder ved DIN Forsyning.
Metoderne er lavet, så de også kan bruges andre steder i landet.
Se mere HER.
Den 9. september afholdes en konference i Aarhus om datacenterbyggeri i Danmark, se program og deltagere her.
