Hovedhuset i Teilumbygningen er på 11 000 kvm fordelt på 7 etager. Renoveringen skal være færdig i 2024.
Kontakt
Københavns Universitet
Kontaktperson: Rune Mølgaard
E-mail: rune.moelgaard@adm.ku.dk
Teilumbygningen er tegnet af arkitekterne Boeck-Hansen og Stærmose og blev opført i 1976. Bygningerne har siden opførelsen indeholdt rets-medicininstitut, retskemisk afdeling og auditorier til undervisning.
Opgaven er facaderenovering og fornyelse af varmeinstallationer i Teilumbygningens hovedhus på Frederik V's Vej 11 på Østerbro i København.
Byggeopgaver
Opgaven omfatter bl.a. udskiftning af alle facadeelementer og vinduer, fra stueetage til og med 6 sal. Sideløbende udskiftes eksisterende 1-strengs–varmesystem, og der leveres og monteres nye radiatorer.
Facaderne på mellembygninger og atrium mellem Teilumbygningens hovedhus og forhus renoveres med nye facadeplader og nye ruder. På mellemgangens 1. sal udskiftes facadeelementer til brandgodkendte partier og taget brandsikres indefra. Skydedøre i hovedindgangens vindfang udskiftes.
Teilumbygningen huser samfundskritiske funktioner, som udelukkende kan udføres på netop denne lokation. Renoveringen udføres derfor, imens huset er i brug.