I den nye regerings grundlag er der 57 planer, der direkte handler om byggeri og ejendom. Byens Ejendom gennemgår dem her:
Stop for jord-opkøb
Plan for at udenlandske aktører ikke må opkøbe dansk landbrugsjord. (I dag er 3 % ejet af udenlandske kapitalfonde og ikke mindst hollandske landmænd, primært i Sydjylland).
30 % natur
Ny naturlov med det mål, at 30 % af Danmarks samlede areal skal være beskyttet eller strengt beskyttet natur. (I dag er det 10 %.)
Adgang for alle
Indførelse af Allemandsret (Læs: Adgang for alle til at gå i private skove og naturområder og langs strande og kyster).
Grus og sten
Plan for grus og sten, der betyder færre grusgrave og sten-sand-fiskeri, og krav om genbrug af nedknust beton, tegl osv.
Land-renovering
Plan mellem stat og landkommuner for byfornyelse, nedrivning, modernisering og energirenovering af boligmassen.
Penge på landet
Bedre muligheder for reelle boliglån også i udkanterne.
Oprettelse af en statsbank for boliglån på landet, eller statsgaranti til en bank eller realkredit-institution der påtager sig opgaven.
Letter Planloven
Modernisering af Planloven, så der i ø-, land- og turistområder bliver bedre muligheder for boligbyggeri og ferieprojekter. Og større muligheder for dispensation.
Letter øer og kyster
Lemper reglerne på mindre øer og i områder med store kystbeskyttelseszoner. (Den er på 3 km fra vandkanten). Og større muligheder for dispensation.
Sommerhus-skat
Kommuneskatten skal ikke kun gå til hvor man har folkeregisteradresse, men tilfalde delvist til den kommune, hvor man har sommerhus.
Flere end 5 fingre
Nyt plangrundlag for hovedstadens udvikling, som skal afløse Fingerplanen, der blev udformet i 1947, der fastlagde 5 fingre ud fra København til by-udvikling.
Privat asbest
De nye stramme asbestregler lempes så private selv kan pille deres asbesttag ned.
Private skal ikke betale afgift for at levere asbestplader på genbrugsplads. (Lige nu er de begyndt at blive smidt i naturen)
Statsgaranterede lån skal omfatte udskiftning af asbesttage.
Diger
Model for hvilke boliger og erhvervsejendomme der skal betale for de nye diger der skal anlægges foran alle by-områder. (National plan for kystbeskyttelse af Danmark).
Soltage
Opsætning af solceller på tage i de store byer skal accelereres.
Metro
Yderligere udvidelse af metroen i København, udover det der allerede er aftalt mellem staten og Københavns Kommune.
Ny infrastruktur-plan
Serviceeftersyn af Infrastrukturplan 2035 (Læs: Ny plan).
Bolig-profit
Skat af profit ved boligsalg, dog kun for nye værdistigninger efter loven er vedtaget.
Ingen skat
Fjerne ejendomsværdi-skatten på billige boliger. (Læs: Udkantsdanmark).
Tjenestebolig
Genindførelse af det gamle begreb tjenesteboliger til udvalgte medarbejdergrupper, såsom Sosu-assistenter, der kan leje eller købe til særlig billig pris. (Kernevelfærds-medarbejdere).
København-Frederiksberg boliger
Ny Boligplan 2030 for København og Frederiksberg skal sikre, at udbygningen af boligmassen i hovedstaden accelereres.
De 2 kommuner skal sikre en hurtig sagsbehandlingstid på bygge- og dispensationssager, fjerne barrierer og sikre hurtigere lokalplaner.
Grundkapital-lån til alment nybyggeri forhøjes med yderligere 10 %.
I en lokalplan at fastsætte, at 40 % i et nyt boligområde reserveres til ejerboliger og 40 % reserveres til almene boliger.
Loft over antallet af private udlejningsboliger i nye lokalplaner.
Almene boligselskaber skal kunne købe de ejendomme, hvor lejere ikke vil købe til andelsboliger, når en privat ejendomsejer vil sælge. (Tilbudspligten).
Reducere huslejen i alment boligbyggeri ved at nedsætte beboer-betalingen.
4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København opført som container-pavillon-byggeri inden 2030.
Container-pavillon-byggeri kan også opføres som billige tjenesteboliger til Sosu-assistenter. (Velfærdsboliger).
Udbredelse
København-Frederiksberg-modellen kan indføres i andre kommuner, hvor der mangler boliger eller de er dyre.
Billig renoveringsleje
Huslejen efter enoveringer må ikke blive for dyr, løsning skal findes, så boligselskaber og ejendomsinvestorer fortsat kan modernisere.
Stop for nedrivning
Gøres sværere at få lov til at rive boliger rives ned og erstatte dem.
Renovere boliger og omdanne erhvervsbygninger skal lettes ved at justere regler og incitamenter.
Der skal indføres et ”bevar eller forklar”-princip for, at nedrivning er sidste udvej, en afgift for nedrivning, strammere krav til genbrug.
Fra leje- til ejerlejligheder
Private lejeboliger skal kunne sælges som ejerlejligheder i de større byer.
Senior-landsbyer
Det skal være lettere at opføre seniorlandsbyer, som i dag stoppes af Planloven.
Plejehjem
Der skal bygges markant flere plejehjem, heraf flere friplejehjem.
Skoler og daginstitutioner
Penge til at renovere de mest nedslidte folkeskoler og renovere dag-, fritids- og klubtilbud.
Midlertidige boliger permanent
Midlertidige container-pavillon-boliger skal kunne blive stående og sælges til almene boliger, når området skal færdigud- vikles.
Stoppe professionel AirBnB
Begrænse anvendelsen af korttidsudlejning i byerne og lukke skyggehotellerne. (Lejligheder der permanent udlejes til AirBnB).
Hurtig behandling
Tiltag skal nedbringe ventetider til byggesagsbehandling i kommunerne.
Bygningsreglementet
Eftersyn af Bygningsreglementet og vejledninger for at gøre det mere enkelt at renovere, omdanne og bygge nyt.
Nær stationer
Tomme arealer, som ligger stationsnært, skal bebygges med boliger.
Loft og kælder
Lofter og kældre skal lettere kunne omdannes til beboelse.
Skifte
Nemmere at omdanne erhvervslokaler til boliger.
Udstykning
Lettere at opdele og frasælge dele af sin bolig.
Pris-max for almene boliger.
Maksimumsbeløbet for alment nybyggeri i højpris-byer sættes op med yderligere 10 %.
Indgreb mod boliglån
Gribe ind mod bankernes prioritetslån. (Læs: Bank-boliglån til halv pris af realkreditten til de gode kunder).
Andelsboliger
Genindføre tilskud til nye andelsboliger.
Byggeriet af almene boliger i land-områder for at få landsbyernes ældre til at flygge til mindre boliger.
Grunde
Fjerne den skævhed i skattesystemet, hvor der kan opnås lavere skat på grunde, hvis den eksisterende bygning rives ned.
Olie og gasfyr
I 2035 er alle naturgas- og oliefryr væk - ny 2026-tilskudsmodel.
Strøm til næsten alle
Ny Energi-infrastrukturplan 2035 hvor industri og datacenter skal placeres ved solparker og vindmøller.
Det skal være lettere for det statslige Energinet at få sine udbygningsplaner vedtaget (i dag kan det tage op til 9-10 år)
Byggearbejdere
Id-kort på større byggepladser og certificeringsordning for udenlandsk arbejdskraft.
___
Se hele regeringsgrundlaget HER.
