Martin Wiesener er omgående fratrådt som administrerende direktør for ejendomsmæglerkæden HOME. Det sker af egen fri vilje, godt hjulpet på vej af ejeren Danska Banks ultimatum: Gå eller....
Martin Wiesener blev ansat for at stramme op på Home, så den blev en tættere del af Danske Bank-koncernen, og det førte til afskedigelsen af kædens største franchisetager Lone Bøegh Henriksen, som havde 10 ejendomsmægler-butikker i København og Nordsjælland.
De mange stramninger og usikkerheden hos Homes 120 franchisetagere, førte til et åbent protestbrev fra 30-40 franchisetagere i starten af juli. Hvis oprøret for alvor tog fart kunne det få kæden til at rasle sammen.
DERFOR.
"Efter godt 2 år som administrerende direktør i home har Martin Wiesener besluttet at opsige sin stilling. Der er igangsat en proces med at finde Homes næste administrerende direktør. Bestyrelsen har besluttet at konstituere Pernille Hammer som administrerende direktør, mens vi gennemfører en egentlig rekrutteringsproces," skriver Home.
- Home har været igennem en periode med store forandringer. Vi skal bygge videre på Homes stærke position i markedet og vores samarbejde med franchisetagerne, siger Homes bestyrelsesformand Kamilla Skytte, som er adm. direktør i Realkredit Danmark, der ejes af Danske Bank.
At der var reel frygt for kæden sammenbrud understreges af, at der i Kamilla Skyttes presseinfo til sidst skrives:
"Home fortsætter arbejdet med at udvikle forretningen og understøtte kædens franchisetagere og medarbejdere i hele landet."
