Den danske proptech-virksomhed proprty.ai har rejst 21 millioner kr i en finansieringsrunde med danske Compounding Capital, hollandske No Such Ventures og norske OBOS Ventures.
Virksomheden blev stiftet i 2023 og lancerede sin AI-platform i foråret 2024. I sit 1. år voksede proprty.ai's omsætning fra 3 til 45 millioner kr.
Selskabets omsætning har passeret 56 millioner kr - og blev profitabel ved udgangen af 2025.
Platformen anvendes af organisationer og virksomheder, der forvalter tæt på 40 millioner kvm ejendomme. Kunderne inkluderer:
* Kommuner som København og Roskilde,
* Boligorganisationer som KAB,
* Institutionelle ejere som PensionDanmark,
* Ejendomsinvesterings- og udviklingsselskaberne Thylander og Fritz Schur.
Platformen gør det muligt at planlægge vedligehold systematisk fremfor reaktivt, hvilket har betydning både for økonomi og for bygningernes levetid og bæredygtighed.
Med den nye investering vil proprty.ai ekspandere til Belgien, Holland, Luxembourg, Tyskland, Østrig og Schweiz.
Brugen af AI i ejendom og byggeri
Hvordan anvendes de nyeste AI-metoder i ejendom og byggeri, det afholder Byens Ejendom et arrangement om, se det her.
