Blandt næsten 4.700 projekter fra mere end 80 lande har ejendomsudvikleren Tetris en Dezeen Award for deres 50+ boligfællesskabs-koncept, Ibihaven.
Kontakt
Tetris
Administrerende direktør
Rasmus Friis
T: +45 4058 8099
Der er ikke engang gået 12 måneder, siden dørene til boligfællesskabet Ibihaven ige øst for Slagelse i oktober 2020 blev åbnet for forventningsfulde beboere. Alligevel er historien om den 4-længede bondegård med 76 bæredygtige lejeboliger for voksne uden hjemmeboende børn nået bredt ud i branchen.
Ibihaven har nu - blandt 4.700 nominerede projekter fra 83 lande - vundet en Dezeen Award, der gives til verdens bedste projekter indenfor design og arkitektur. Ibihaven vandt den åbne, offentlige afstemning i “Housing project” kategorien med næsten halvdelen af stemmerne.
Seniorbofællesskaber og seniorboliger. Konferencen afholdes den 28. april 2022.
- Denne pris er en anerkendelse af, at vi er lykkedes med at skabe et banebrydende alternativ til parcelhuset for de voksne over 50 år, hvor privatliv og fællesskab er tænkt sammen på en helt ny måde, fortæller Rasmus Friis, administrerende direktør i Tetris, der er bygherre på projektet.
Ibihaven er det første i en række voksenvenlige boligfællesskaber, som i de kommende år under fællesbetegnelsen "Agorahaverne" vil skyde op i grønne områder tæt ved landets større provinsbyer.
Kollektive boformer: bofællesskaber og andre alternative boformer. Konferencen afholdes den 26. oktober 2021.
Adfærdsdesign, antropologiske studier og analyser har været bærende elementer i udviklingen af Ibihaven, og projektets bæredygtige vision og grønne løsninger er tegnet ind fra begyndelsen. En central del af bofællesskaberne er et stort overdækket fællesrum.
- Vores mål har været at skabe et boligfællesskab, der bringer folk nærmere hinanden og øger livskvaliteten. Fra din private bolig har du direkte adgang til en stor overdækket atriumhave, hvor fællesskabet kan spire og trives - stort set hele året, afslutter Rasmus Friis.
Projektansvarlige
Bygherre: Tetris
Arkitekt: Sangberg Architects
Totalentreprenør: Rasmus Friis
Ingeniør: Moe