De 4 store industrivirksomheder Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool har dannet en ny interesseorganisationen "Synergi", som skal sikre, at vi i Danmark bruger den energi, vi producerer, bedre og mere effektivt.
Kontakt
Dansk Byggeri
Direktør
Michael H. Nielsen
T: +45 2028 5264
Et vigtigt mål, mener Dansk Byggeri, som ser frem til at samarbejde med de 4 virksomheder Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool, der har dannet en ny interesseorganisationen "Synergi", som skal sikre, at vi i Danmark bruger den energi, vi producerer, bedre og mere effektivt.
- Initiativet er både væsentligt og rettidigt, ikke mindst fordi regeringen og Folketinget skal indgå en ny energiaftale, der skal skabe rammerne for Danmarks energipolitik frem mod 2030. Alle gode kræfter, der tager afsæt i et klogt miks af energieffektivisering og udbygning med vedvarende energi er kærkomne og vigtige, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
Han er enig med de 4 industrivirksomheder i, at den nye energiaftale bør tage afsæt i, at regningen til danskerne for den grønne omstilling ikke bliver for høj. Ifølge virksomhederne bag "Synergi" kan det sikres ved at fastsætte et mål for energieffektivisering på samme måde, som man har mål for, hvordan den vedvarende energi skal udbygges.
NB! Akustik i arkitektur. Kurset afholdes d. 31. oktober 2018.
"Synergi" arbejder også for en gennemgribende reform af de initiativer, der skal få borgere, virksomheder og det offentlige til at spare på energien.
- Dansk Byggeri er helt enig med Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool i de mål, "Synergi" vil arbejde for. Vi ser den nye organisation som en central aktør, der vil sikre en effektiv og klog overgang til vedvarende energi, sådan som det er målsætningen for den langsigtede indsats for Danmarks energipolitik, siger Michael H. Nielsen.
Dansk Byggeri ser de 4 store virksomheder som stærke eksempler på, hvordan et dansk fokus på netop energieffektivisering og innovation har lagt grunden til et eksporteventyr. En lang række danske virksomheder har udviklet energibesparende produkter som for eksempel vinduer, pumper og isolering, som hele verden efterspørger. Branchen omsætter i dag for over 70 milliarder kr., eksporterer for 35 milliarder kr. og har skabt mere end 46.000 danske arbejdspladser.