Danseglade aalborgensere kan nu begynde at kridte danseskoene. Efter et årelangt tilløb har der netop været holdt rejsegilde på Den Grønne Arena i det østlige Aalborg - et nyt samlingspunkt i det østlige Aalborg med fokus på dans, bevægelse og fællesskab.
Bygningen, der er på ca. 1.000 kvm ligger i direkte forbindelse med Trekanten - bibliotek & kulturhus, som også får ansvaret for den daglige drift.
Den Grønne Arena, der bygger videre på den positive udvikling, som bydelen har gennemgået det seneste årti, vil i løbet af næste forår præsentere en række inden- og udendørs aktiviteter henvendt til både børn, unge, voksne og ældre.
Bag Den Grønne Arena står ejeren Himmerland Boligforening i samarbejde med Aalborg Kommune, Lokale- og Anlægsfonden og Realdania, mens projektets realisering har fået støtte fra A.P. Møller Fonden, AN-TV og Landsbyggefonden.
Går det som planlagt, er byggeriet færdigt omkring årsskiftet, hvorefter det gradvist går i drift i løbet af foråret 2027.
Hør mere om byudvikling af Aalborg på konferencen om AALBORG: Her kommer de store projekter, den 5. november 2026. Se programmet nedenfor:
