Viebke & West har indledt 2023 med at kigge ind i en af deres største aftaler til dato. Malerfirmaet med base i København har vundet en 4-årig rammeaftale om istandsættelse af de mere end 6.000 lejemål i den nordsjællandske boligforening, Boliggården.
Anført af projektleder Maja Madvig rykkede Viebke & West til Helsingør i slutningen af januar, og arbejdet med istandsættelsen af de første lejemål er allerede er godt i gang.
– Det er en super spændende opgave, som taler direkte ind i vores erfaringer med at drive større istandsættelsesentrepriser. Boliggården skiller sig dog ud med sit store antal lejemål og den høje volumen af til- og fraflytninger, som gør, at vi bestemt ikke kommer til at kede os, siger Maja Madvig.
Boligforeningen Boliggården tæller alt fra ungdoms- og seniorboliger til familieboliger i det centrale Helsingør samt i omegnsbyerne Snekkersten og Hornbæk.
EKSTRA: De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 2. maj 2023.
Viebke & West har dedikeret på den gode side 10 ansatte til den daglige drift af Boliggården. Det tal kan meget vel stige inden for den nærmeste fremtid, da der kalkuleres med omtrent 60 månedlige udskiftninger blandt boligforeningens lejemål.
Nymalede vægge er dog ikke nok til give de enkelte lejemål status af "indflytningsklar". I forbindelse med udflytningerne skal alt tjekkes efter i sømmene og repareres – fra huller i væggene til defekte stikkontakter.
— Vi kommer til at køre med en stram og struktureret arbejdsgang – det er en forudsætning for at kunne klare tæt på 2 udflytninger om dagen, som der er lagt op til. Jeg er dog mere end fortrøstningsfuld, da vi til at løfte opgaven samarbejder med række dygtige aktører inden for forskellige fag, siger Maja Madvig.
Mens Viebke & West selv står for udførslen af al malerarbejde som en del af rammeaftalen, er de derudover ansvarlige for at koordinere tidsplaner og rekvisitioner for den store andel af tilknyttede håndværkere, elektrikere og tømrer, ligesom de ekspederer servicesager og forsikringssager.
Blandt de øvrige aktører til at håndtere de mere end 6.000 lejemål er VVS- og tømrerfirmaet Madsen & Kastberg. Som en konsekvens af rammeaftalens omfang har de udvidet forretningen med et fjernkontor og lager i Helsingør, tæt på Boliggårdens afdelinger.
Hillerød - projekter og byggeri til 2030. Konferencen afholdes den 3. maj 2023.
– Der er ingen tvivl om, at denne aftale er en stor satsning for os. Vi har målrettet rekrutteret nye medarbejdere med stærke kompetencer inden for denne type af opgaver, ligesom vi har taget beslutningen om at slå os ned i nærområdet, så vi hele tiden er disponible, uanset tidspunkt og type af opgave, siger Anders Remtoft, serviceleder hos Madsen & Kastberg.
Hos Madsen & Kastberg ser de frem mod de næste 4 år med store forventninger og glæder sig til samarbejdet med Viebke & West.
– I den korte tid vi har været i gang, har der været en rigtig god dialog mellem alle involverede partere. Og så er det afgørende med en professionel samarbejdspartner i Viebke & West til at koordinere og tilrettelægge de mange opgaver. Det gør, at vi kan have fuld fokus på vores arbejde og nå i mål inden for de aftalte tidsrammer, siger Anders Remtoft.