Det nye datacenter i Ølgod er nu godkendt og bliver det største byggeri i Danmarks-historien med 700.000 kvm. Det svarer til 15 % af alt byggeri i Danmark i år.
Kontakt
Varde Kommune
planogby@varde.dk
og
Borgmester Sarah Andersen
saac@varde.dk
Send artiklen til en ven
Lokalplan-området har et samlet areal på 1,7 millioner kvm grund og omfatter 10 forskellige landbrugsejendomme.
Et massivt flertal i byrådet i Varde kommune gav i april grønt lys til projektet, som koster 25 milliarder kr. Den 21. maj afholdes et borgermøde, for at informere om fremdriften.
Den endelige vedtagelse sker i august efter diverse høringer.
Stort
Projektet bliver på 225.000 kvm datacenter og 475.000 kvm opvarmede drivhuse - som får overskudsvarmen fra datacentret.
Det opføres af islandske atNorth, som primo 2026 blev solgt til den canadiske pensionskasse CCP og verdens største datacenter-ejer amerikanske Equinix.
Projektet bliver udført i 2 faser:
* Fase 1. Der etableres 1 datacenter med driftsstart i 2028-29.
* Fase 2. Udbygning af de 3 resterende datacentre med henblik på drift i 2030.
3 millioner kvm datacentre
Der bliver i de næste 5 år opført 3 millioner kvm datacenter i Danmark, for at kunne følge med efterspørgslen på især AI-siden.
Byens Ejendom afholder derfor en konference i Århus den 9. september om udbygningen af datacentre, se den her.
