Danmarks billigst udbudte hus er netop blevet endnu billigere. Senest har det været udbudt til 100.000 kr., men nu er prisen nede på 75.000 kr.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Boliga
T: +45 7734 8637
E: kontakt@boliga.dk
Huset i Svingelbjerg nær Limfjorden har været udbudt til salg af flere omgange - senest til 100.000 kr., hvilket gjorde det til Danmarks daværende billigste hus. Den plads har huset nu cementeret. Ejendommen er nemlig blevet sat 25 procent ned i pris - og dermed er det altså blot 75.000 kr., der skal lægges, hvis man vil være ejer af matriklen.
Der er ifølge Boliga.dk kun ét andet hus, der for øjeblikket er udbudt til salg til en pris på den samme side af hundredetusind-mærket.
Ifølge mæglerfirmaet Asger Larsen, der har huset til salg, sælges villaen som beset - og sandsynligvis til nedrivning. Med mindre der skulle gå en handyman rundt og drømme om et håndværkertilbud.
Ejendommen er 70 kvm stor og ligger på en grund, hvor der er 1.501 kvm - som ifølge salgsopstillingen kan anvendes til mange forskellige ting afhængigt af den nye ejers ønske. Ifølge Boliga.dk er den gennemsnitlige kvm-pris på boligen 85 procent lavere end gennemsnittet i området.
Se huset her.