Danmark går med i et europæisk projekt om at bygge 7 AI-gigafabrikker (Læs: anlæg med enorm computerkraft dedikeret til at udvikle avancerede AI-løsninger).
Kontakt
Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
ufm@ufm.dk
presse@ufm.dk
Send artiklen til en ven
EU vil støtte med 75 milliarder kr, mens private aktører skal komme med 150 milliarder kr.
En dansk AI-giga-fabrik, som er et ny-ord for et datacenter, vil koste cirka 30 milliarder kr.
Formålet er at gøre Europa mindre afhængigt af amerikanske løsninger på AI-området.
Anlæggene skal bygges og drives af private konsortier, der skal være europæisk ejet for at komme i betragtning, mens EU og de deltagende lande til gengæld forpligter sig til at bruge en fast mængde af regnekraften.
Hvad Danmark får
Danmark har meldt sig klar til at aftage en del af kapaciteten fra en gigafabrik i mellemklassen. Sådan et anlæg ventes i 1. omgang at have regnekraft 14 gange større end den største danske supercomputer, Gefion. Danmark kan desuden aftage kapacitet fra 1 gigafabrik i Finland.
Senere i 2026 afgøres det, hvem der skal bygge fabrikkerne og hvor de placeres.
Hvorfor
- Vi er i en uholdbar situation, når det kommer til kunstig intelligens, fordi vi er alt for afhængige af lande uden for EU. Vi skal have vores egen digitale infrastruktur, som fungerer efter europæiske regler, siger forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund.
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard fremhæver, at massiv regnekraft skal give danske virksomheder mulighed for at udvikle løsninger, der før var utænkelige.
Projektet er en del af det fælleseuropæiske samarbejde EuroHPC JU, som EU, europæiske lande og private partnere står bag. Se mere HER.
Konference om AI-fabrikker
Den 9. september afholdes en konference om byggeri af AI-fabrikker og datacentre, se program her.
