Hotel Toppen af Ebeltoft er solgt for 13 millioner kr til Daniel Brix Hesselager, som ejer den århusianske regntøjsproducent Rains. Sælger er Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter.
Hotellet ligger ved Nationalpark Mols Bjerge nord for Århus og omfatter 3.100 kvm med 45 værelser. EDC Erhverv Poul Erik Bech stod for salget.
Direktør Daniel Brix Hesselager købte i 2025 også Savoy Hotel med 66 værelser på Vesterbrogade i København.
Ombygning
Hotel Toppen i Ebeltoft skal renoveres og omdannes til et premium designhotel. Hotellet skal anvendes både som Rains’ brand- og loyalitetsplatform, til internationale samarbejdspartnere og som hotel for almindelige gæster.
Rains planlægger en større renovering med forventet genåbning i foråret 2027.
Udvikling af hoteller
Hoteltransaktioner udgjorde 10 % af alle erhvervs-ejendomshandler i Danmark i 2025, ifølge EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Der afholdes i juni en konference om udvikling af hoteller, se den her.
