Danhostel er på jagt efter en byggegrund i det centrale Aalborg, hvor kæden vil opføre et hostel med 500 sengepladser.
Ifølge Nordjyske vurderer Danhostel, at de ville kunne få 25-30.000 overnatninger om året i Aalborg ved en kapacitet på 500 sengepladser.
- Der er i den grad brug for et stort hostel i Aalborg. Jeg har fået mange henvendelser fra udenlandske studerende, der gerne vil rejse rundt i Danmark, men når der ikke er et hostel i Aalborg, så kommer de ikke, siger Ole Andersen, direktør, Danhostel, til Nordjyske.
NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Konferencen afholdes d. 26. september 2019.
Danhostel har 8 vandrerhjem tilknyttet kæden i Nordjylland. De ligger Frederikshavn, Hobro, Nykøbing Mors, Rebild, Skagen, Thisted, Thyborøn og Vitskøl Kloster (Ranum), men der er altså ikke nogen i Aalborg, hvilket der derfor skal ændres på. Kæden jagter en byggegrund i det centrale Aalborg - gerne tæt på banegården.
Danhostel er Danmarks største vandrerhjemskæde med 65 hostels på landsplan.