Søren Adamsen, markedsdirektør i Cowi, er netop blevet udnævnt til formand for "Green Deal Committee" i den europæiske brancheorganisation EFCA (European Federation of Engineering Consultancy Association).

Søren Adamsen har stor brancheerfaring fra sin mangeårige ansættelse i Cowi og fra sin aktivitet i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, hvor han fungerede som bestyrelsesmedlem og næstformand i årene fra 2016 til 2021. I 2021 blev han udnævnt til bestyrelsen for EFCA, og nu er han udnævnt til formand.

- Jeg er meget beæret over at blive betroet rollen som formand for denne vigtige komite, der er en proaktiv dialogpartner for de europæiske institutioner i udviklingen af ny politik. Sammen med den nye næstformand, Andreas Gyllenhammar, direktør for bæredygtighed i Sweco, og de øvrige medlemmer af komitéen, er jeg sikker på, vi vil sætte en ambitiøs og resolut retning imod en CO2-neutral fremtid og hjælpe til at fremme den grønne omstilling i Europa, udtaler Søren Adamsen.

Microliving - tiny houses, nyeste trends. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.

EFCA’s arbejde har stor betydning for både udviklingen af den grønne dagsorden på europæisk plan, og for danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder, blandt andet i forhold til de væsentlige rammevilkår der følger af blandt andet udbudsdirektiverne, bygningsdirektivet og European Green Deal.

Søren Adamsen kom til Cowi for mere end 20 år siden og har tidligere arbejdet for EU-Kommissionen.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.