Boligprojektet Småkagen holder rejsegilde på Rønnebær Allé i det sydlige Helsingør, hvor 167 nye udlejningsboliger er på vej på en tidligere fabriksgrund.
Kontakt
Core Property
info@coreproperty.dk
og
Raundahl & Moesby
info@raundahl-moesby.dk
og
Sweco Danmark
info@sweco.dk
og
AART
aart@aart.dk
Send artiklen til en ven
De første boliger står klar til udlejning i foråret 2027, og hele byggeriet afleveres i etaper frem til 2028.
Byggeriet består af 155 etageboliger og 12 rækkehuse med et samlet boligareal på 14.000 kvm. Dertil kommer kælder og kælderparkering på 5.000 kvm. Boligerne opføres som 10 åbne karréer i lyse teglmaterialer med varieret tagudformning.
Bygherre er Core Property, og Raundahl & Moesby står for byggeriet i totalentreprise.
Det er tegnet af AART Architects og SWECO.
Nedslidt erhvervsgrund
Småkagen er en del af den større omdannelse af Cinemabyen ved Rønnebær Allé og Fredericiavej, hvor et tidligere erhvervsområde bliver til en ny bydel med op mod 700 boliger samt erhverv, butikker og grønne byrum. Området husede tidligere en småkagefabrik og værkstedsbygninger.
- Småkagen er et godt eksempel på den positive udvikling, vi oplever i Helsingør. Et område, som i mange år har stået ubrugt hen, bliver nu omdannet til en ny bydel med boliger, byliv og grønne rammer, siger Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune.
Hvem er Core
Core Property blev stiftet af Niels Lorentz Nielsen og John Bødker i 2006. Det er i dag en Finanstilsyn-godkendt fondsforvalter, som uddelegerer sin ejendomsadministration.
Core Property forvalter unoterede ejendomsfonde i Danmark, Tyskland og Polen.
Core Property har en portefølje på 34 milliarder kr med 15.800 lejemål fordelt på 10 ejendomsfonde.
