Arkitektfirmaet Cobe vinder opgaven med en ny museumsbygning på Mosede Fort i Greve, som skal stå færdig i 2029. Der er samlet 92 millioner kr til projektet.
Mosede Fort ligger i et tidligere militær-område og er opført i 1913–1916. Fortets kasematter danner ramme om museet, der åbnede i 2014, og som formidler historien om Danmark under og lige efter 1. Verdenskrig fra 1914-18.
- De cirkelformede udskæringer i de massive trækonstruktioner skaber karakterfulde rum, siger fagdommer arkitekt Trude Mardal.
Pengene
Projektet har et budget på 92 millioner kr som kommer fra:
Realdania på 22 millioner kr,
A.P. Møller Fonden 11 millioner kr,
Augustinus Fonden på 10 millioner kr,
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond 8 millioner kr.
De resterende 41 millioner kr kommer fra Greve Kommune, som er bygherre, og staten.
