Charlottenlund Travbane forbliver på sin plads tæt på Øresund, selvom paraply-organisationen Dansk Hestevæddeløb, ville have stedet lukket, for at samle hestevæddeløbene i Malmø og på Skovbo-banen i Køge.
Kontakt
Dansk Hestevæddeløb
info@danskhv.dk
og
Det Danske Travselskab
info@travbanen.dk
Send artiklen til en ven
Grunden er på 138.000 kvm og den ville kunne sælges for 1 milliard kr til boligbyggeri, såfremt der blev tilladelse til ejerlejligheder eller lejelejligheder med en bebyggelsesprocent på bare 75%.
Men stedet ejes af foreningen Det Danske Travselskab, som til april kan fejre 135 års jubilæum, og her lagde medlemmerne mere vægt på traditionerne end muligheden for et stort grundsalg.
Idéen
Dansk Hestevæddeløb havde, sammen med Svensk Travsport og det svenske hestespil-selskab ATG, udarbejdet Vision Øresund.
Her var planen, at hestevæddeløb skulle foregå dels på banen ved Køge og dels på den nye Jägersro-bane i Malmø, som får plads til 20.000 tilskuere. Den gamle travbane er solgt til boligudvikling.
Nu har Det Danske Travselskab og Dansk Hestevæddeløb indgået en aftale, hvor travsporten fastholdes i Lunden, som området kaldes, men med færre løbsdage og flere i Malmø og i Køge.
Desuden skal Skovbo-området udvikles med internationale træningsfaciliteter.
I spidsen for udviklingen på den finansielle side vil især være det svenske spilselskab ATG, som har et årligt overskud på 1,3 milliarder kr og desuden ejer det danske spilfirma Bet25.
