Teknologisk Institut udvider med nyt domicil, og landbrugs- og bioressouceaktiviteter til nyt erhvervsområde i Aarhus N.
Teknologisk Institut planlægger at flytte og samtidig samle Instituttets forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor landbrugs- og bioressource-området til et nyudviklet erhvervsområde i Aarhus Nord.
Konkret er det Teknologisk Instituts jyske landbrugs- og bioressourceaktiviteter i divisionen AgroTech, der samles med Instituttets pilotproduktionsfaciliteter til foder og fødevarer, som flyttes fra Sdr. Stenderup ved Kolding til det nye domicil. Tegnestuen C.F. Møller Architects har udarbejdet et forslag for det nye campus for Teknologisk Institut med i første omgang 12 bygninger på sammenlagt knap 8.000 kvm.
Jylland: Generationsskifte af ejendomsvirksomheder. Kurset afholdes den 14. september 2021.
- Visionen er at skabe et domicil for Teknologisk Institut, som fortsætter instituttets stolte tilstedeværelse i Aarhus siden 1942. Det nye campus vil både huse nogle af Nordens mest højteknologiske og mest forskelligartede laboratorier og pilotanlæg. Instituttet vil stille den teknologiske infrastruktur til rådighed for virksomhederne i Aarhus og resten af Danmark, siger administrerende direktør Juan Farré, Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut har sit østjyske hovedsæde på Kongsvang Allé i Aarhus. Der er aktuelt Ikke lavet planer for udflytning fra Kongsvang Allé til det nye byggeri, men den nye grund giver mulighed for dette. En eventuel samlet udflytning vil dog tidligst komme på tale om 5-10 år. Det er forventningen at landbrugs- og bioressourceaktiviteterne kan flytte til den nye adresse i 2024.
- Etableringen af de nye faciliteter giver perfekte rammer for vores specialisters faglige arbejde, som involverer større maskiner og biomaterialer i større mængder. Samtidig med at den bynære placering giver god adgang til vidensmiljøerne og vores samarbejdspartnere dér, siger Bodil Højland Lorentzen, direktør for Teknologisk Instituts landbrugs- og bioressourceaktiviteter i divisionen AgroTech.
Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 25. august 2021.
Teknologisk Institut leverer højteknologiske løsninger med udgangspunkt i aktuelle markedsbehov til gavn for den enkelte virksomhed. Instituttet har mere end 1.000 specialister og hjælper årligt mere end 12.000 kunder i 62 lande. Instituttets hovedfokus er bæredygtige og digitale løsninger for at fastholde konkurrenceevnen og skabe vækst.
Instituttet har hovedsæde i Taastrup og med danske afdelinger på Kongsvang Allé i Aarhus, Skejby, Odense og Sdr. Stenderup.