Kennedy Arkaden ved Aalborgs bymidte, blev udbudt til salg sidste år, og er nu solgt til lokale Ceraco, som ejes af Carl Ejler Rasmussen.
De 32.000 kvm består af kontorer, butikker og restauranter og huser Nordjyllands Trafikselskab. Nordjyllands største biograf, der også ligger i Kennedy Arkaden, er ikke en del af handlen.
Ceraco er et Aalborg-baseret ejendomsselskab med boligejendomme i København og Aalborg, byggegrunde ved Gigantium + erhvervs- og butiksejendomme på Hobrovej og Aalborg Syd. Desuden ejer selskabet en række ejendomme i Warszawa i Polen og i Portugal.
- Vi synes Kennedy Arkaden passer rigtig godt til vores nuværende portefølje. Med 4 millioner kunder igennem Kennedy Arkanen årligt ser vi et stort potentiale, siger Anders Lomholt Dinnsen, der er direktør i CERACO.
Ejendommen har været nødlidende, men har gennemgået en revitalisering.
- Det er anden gang, at vi i Colliers er ansvarlige for salgsprocessen. Første gang var i 2007 som rådgiver for TK Development, der i sin tid udviklede ejendommen, siger Claus Sondrup, ansvarlig for Colliers i Aalborg.
Sælger blev rådgivet af Accura og køber af Winsløv.
Carl Ejler Rasmussen-koncernen har ejendomme for 1,3 millairder og en egenkapital på 1 milliard.
Carl Ejler Rasmussen har lavet generationsskifte med sine 2 døtre Caroline og Camilla.
Se mere HER.
