Svenske Catella, danske Nordkranen og en international investor har indgået en aftale med IKEAs boligselskab Ikano om et ejendomsbytte, der omfatter salget af GreenPoint i Herlev og købet af udviklingsgrunden Retortvej i Valby, København.
Ikano Bolig overtager GreenPoint, som er et fuldt færdiggjort og udlejet boligområde med 445 lejeboliger i Herlev vest for København. Samtidig overtager Catella sammen med sine partnere udviklingsgrunden på Retortvej i Valby, hvor konsortiet vil udvikle et nyt boligprojekt.
GreenPoint markerer afslutningen på en flerårig transformation:
- Sammen med Nordkranen har vi omdannet et tidligere fabriksområde til et fuldt udlejet boligområde. Projektet har opnået både DGNB Platin- og WiredScore Home Platin-certificering, siger adm direktør Morten Gustafson fra Catella Investment Management Denmark.
Udvikling af Valby
En række store grunde står fortsat til udvikling. En Valby-konference om de store projekter afholdes den 22. september, se program, talere og deltagere HER.
